- Helt overordnet skal børn naturligvis ikke blive opsøgt af den voksne, som har krænket dem tidligere. Børn skal have lov til og mulighed for at leve i fred og tryghed, så de kan udvikle sig.
Sådan siger Ane Lemche, der er psykolog hos børnerettighedsorganisationen Red Barnet, til historien om en række borgere ved Hejninge vest for Slagelse, der oplever, at en pædofilidømt 60-årig mand i lokalområdet bliver ved med at tage kontakt til unge drenge i området, selvom han har polititilhold mod tre af dem.
Manden er dømt for at begå et seksuelt overgreb på den ene dreng i 2019, da drengen var 11 år gammel.
Marianne Bülow Larsen, der er forælder til en af de drenge, som den 60-årige har tilhold til, fortæller om den frygt, hun har for, at der igen sker overgreb:
- Han cykler jo i området hele tiden, så man er jo ikke sikker på noget overhovedet, siger hun.
Hendes familie er løbende i dialog med politiet om episoder, som de har haft med den 60-årige - indtil videre uden effekt. Derfor er hendes håb, at der kan blive lavet en lov, som kan tvinge folk til at få hjælp.
Ane Lemche vil ikke kommentere på den konkrete sag, fordi hun ikke kender familien og omstændighederne, men hun fortæller, at Red Barnet også arbejder for en lovændring. Ikke i form af tvangsbehandling, men derimod en ny paragraf i straffeloven, der skal kriminalisere grooming.
Loven skal ændres
Det er begrebet grooming, som organisationen har fokus på. Det dækker over en voksen, der ved at smigre eller give gaver forsøger at manipulere et barn, så den voksne får mulighed for at overskride barnets grænser og begå et overgreb.
Og det er altså selve groomingen, som Red Barnet vil have gjort strafbart, så man kan sætte ind over for episoder, som dem borgerne i Hejninge fortæller om, tidligere.
- Sådan som lovgivningen er skruet sammen lige nu, er det ikke i sig selv kriminaliseret at begå grooming. Det vil vi rigtig gerne have. Vi håber, det vil kunne gøre det nemmere at stoppe og retsforfølge voksne, som groomer børn. siger Ane Lemche.
At blive udsat for grooming eller overgreb kan ødelægge børns følelse af selvværd. Ane Lemche fortæller, at det kan gå udover den udsattes evne til at koncentrere sig i skolen, ødelægge barnets lyst og overskud til at få nye eller være sammen med venner og give psykiske udfordringer. Angst og depression er for eksempel ikke ualmindeligt, hvis man har været udsat for overgreb.
Sådan som lovgivningen er skruet sammen lige nu, er det ikke i sig selv kriminaliseret at begå grooming. Det vil vi rigtig gerne have. Vi håber, det vil kunne gøre det nemmere at stoppe og retsforfølge voksne, som groomer børn
Derfor tror Red Barnet også at en ændring i lovgivningen vil sende et signal til børn og unge om, at der bliver begået noget kriminelt imod dem. Dermed vil det også være nemmere for dem at tale om og forstå, at det, der foregår, ikke er deres skyld.
- Det er rigtig vigtigt, fordi når der bliver begået en forbrydelse mod en – eksempelvis hvis man som barn bliver udsat for grooming – så er der desværre rigtigt mange børn, som på en eller anden måde alligevel tror, at det er deres skyld eller ansvar, siger Ane Lemche, psykolog, Red Barnet.
- Nogle børn tænker: "Jeg kunne have ladet være med at svare ham på Snapchat, jeg kunne have ladet være med at vinke til ham." De finder på alle mulige ting, der handler om, at det er deres skyld, og det er simpelthen ikke rigtigt. Når et barn bliver groomet eller udsat for et overgreb, så vil det altid være overgrebspersonens skyld og ansvar. Det er ikke barnets, fortsætter Ane Lemche.
Vil skabe opmærksomhed omkring emnet
Der er ikke sket ændringer endnu, men Ane Lemche fortæller, at man hos Red Barnet gør, hvad man kan for at skabe opmærksomhed omkring emnet blandt andet ved at forsøge at få politikerne i tale.
Hendes anbefaling til for eksempel forældre, hvis barn bliver udsat for grooming, er, at man siger tingene højt og ikke holder sig tilbage med at anmelde episoder til politiet.
- Det er først, når vi kan tale om det og sige tingene højt, at der kan ske noget. Hvis alle går og holder på det som en hemmelighed, så kan vi ikke hjælpe, siger hun og fortsætter:
- Det er vigtigt, at man anmelder, for politiet samler ofte lidt til bunke og har brug for alle anmeldelser for at danne sig et overblik over, hvad det er, der foregår. Det kan de ikke gøre, hvis man ikke anmelder.
I Hejninge er borgerne allerede i kontakt med politiet, ligesom sagen og episoderne også er noget, man har talt om på den lokale skole. Her har ledelsen hængt et billede af manden op på lærerværelset, så børnene kan komme og se det, hvis de tror, de har set manden i området.