Ellen Olesen tænker ofte over, hvilke spørgsmål hun skal stille, når hun besøger lægen.
For der er sjældent plads til dem alle sammen.
Derfor glæder hun sig meget over den nye aftale fra regeringen, som sikrer, at der de næste seks måneder ikke kommer nye praktiserende læger til steder, hvor der ikke er et behov
Jeg kan ikke stille for mange spørgsmål, for så går tiden
I stedet skal de skubbes til udvalgte kommuner i provinsen, hvor lægemanglen er størst.
- De kan jo ikke alle være i København eller Aarhus, så det er fint, siger Ellen Olesen fra Skælskør og tilføjer:
- Det er jo en dyr uddannelse, som samfundet har givet dem, og så må de også hjælpe til der, hvor der er størst behov for det.
Slagelse Kommune, hvor netop Ellen Olesen bor, er én af de udvalgte kommuner.
Kun få spørgsmål
Aftalen skal sikre, at patienter i de områder, hvor der er flest syge og dårligst lægedækning, får nemmere adgang til lægehjælp.
Og mere tid til at svare på eventuelle spørgsmål fra patienterne.
Disse 17 kommuner får del i særlig tilladelse:
Konkret betyder aftalen, at der frem til 1. juli 2025 kan tilføjes nye lægekapaciteter i de områder, hvor behovet er allerstørst. Det gælder følgende kommuner:
Vordingborg
Lolland
Guldborgsund
Kalundborg
Odsherred
Holbæk
Næstved
Ringsted
Sorø
Slagelse
Lejre
Brønderslev
Frederikshavn
Hjørring
Læsø
Morsø
Thisted
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
- Jeg ved, at lægen sætter tid af til det, der er bestilt tid til og ikke andet. Derfor skal jeg ikke stille for mange spørgsmål - så går tiden nemlig.
- Og hvis nu jeg har to ting, jeg døjer med, så kræver det også, jeg bestiller to tider, fordi lægen ikke har så meget tid, fortæller Ellen Olesen.
Den lokale læge Eva Hvolbæk, som ligeledes er næstformand for PLO, fremhæver også bedre tid til patienterne som det særligt positive i den nye aftale.
- Vi har lidt for mange patienter tilknyttet i forhold til, hvad der ville være en god arbejdsdag og et godt arbejdsklima, siger hun fortsætter:
- Jeg synes måske også, der er lidt for kort tid til patienterne og lidt for mange patienter i alt.
Første skridt
Region Sjællands formand, Trine Birk Andersen (S), er også overordnet glad for, at mange kommuner i regionen har udsigt til at få flere læger med den nye aftale.
- Det er første vigtige skridt mod at vi får fordelt resurserne bedre, siger hun.
- Så på den lange bane skulle det gerne betyde, at vi får flere praktiserende læger i de områder, hvor vi har brug for dem, siger Trine Birk Andersen.
Når den nye aftale, der træder i kraft ved årskiftet, udløber 1. juli 2025, iværksættes en ny og national model i kraft, som et ekspertpanel i løbet af vinteren og foråret er med til at præge.
Det betyder, at fordelingen af praktiserende læger over hele landet sker ud fra den nye model, som tager udgangspunkt i antallet af syge patienter - og hvor meget behandling de har behov for.