Politi: Alle er identificeret efter togulykken

Alle omkomne efter ulykken på Storebælt er nu identificeret og de pårørende er underrettet, oplyser politiet

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Retsmedicinerne har nu fået identificeret de otte personer, der mistede livet i den voldsomme jernbaneulykke på Storebælt onsdag.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Der er ingen omkomne fra vores område blandt de dræbte. Fem kommer fra Fyn, en er fra København, en er fra Aarhus og en fra Grønland.

De omkomne er:

En 28-årig kvinde fra det østlige Fyn
En 51-årig mand fra det nordlige Fyn
En 30-årig mand fra Aarhus
En 45-årig kvinde fra Odense
En 60-årig kvinde fra Odense
En 27-årig kvinde fra det centrale Fyn
En 59-årig kvinde fra Storkøbenhavn
En 30-årig mand fra Grønland

Politiet har indtil videre besluttet kun at offentliggøre alder, køn og bosted i landet. Navnene på de dræbte er således stadig beskyttet. Det understreges dog, at ingen af de omkomne er i familie med hinanden.

Læs også
Et minuts stilhed for dræbte i tragisk togulykke
Læs også
Et minuts stilhed for dræbte i tragisk togulykke

Efterforskes stadig 

Politiet oplyser, at de stadig efterforsker sagen, og at man endnu ikke kan sige noget om årsagen til at ulykken skete.

Politiet får støtte fra Nationalt Kriminalteknisk Center, og bistår i øvrigt Havarikommissionen i deres arbejde, oplyser de.

Korsør station
Læs også
Togene kan igen køre i begge retninger på Storebæltsbroen
Korsør station
Læs også
Togene kan igen køre i begge retninger på Storebæltsbroen

Otte personer mistede livet i ulykken, der skete på lavbroen ud for Nyborg, da et IC4-tog passerede et godstog.

Fyns Politi oplyser, at der ikke er truffet beslutning om at retsforfølge nogen strafretsligt i sagen endnu - den beslutning vil først blive truffet, når undersøgelserne er afsluttet. Derfor vil de indtil videre ikke udtale sig yderligere i sagen.

Sorte bokse kan spille nøglerolle

Ifølge Havarikommissionen spiller lokomotivernes sorte bokse også en vigtig rolle i opklaringsarbejdet omkring opklaringen af ulykken på Storebælt. 

Det siger Bo Haaning fra Havarikommissionen til Ritzau. 

Ulykken på Storebælt er den værste jernbaneulykke i Danmark siden Sorøulykken i 1988.

 


Nyhedsoverblik