Nyhedsoverblik

Politiet massivt til stede i lille by

Politiet undersøger det, de kalder "et mistænkeligt forhold" på Bildsøvej i Næsby Strand ved Slagelse.

Afspærringen er etableret i området ved Min Købmand.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie X.

Ifølge TV2 ØSTs oplysninger er der kriminalteknikere på stedet, ligesom politiet også er rykket ud med en kommandostation. Teknikere iklædt DNA-dragter skulle være ved at undersøge et hus på vejen.

På en flyradar kan man desuden se, at lægehelikopteren landede i Næsby Strand omkring klokken 02.15, hvorefter den tilsyneladende fløj til Odense Universitetshospital.

Der er også kriminalteknikere i området.
Der er også kriminalteknikere i området. Foto: Lind Foto
Politiet er rykket ud med kst - deres kommandostation, som bruges til at samle indsatsledelsen.
Politiet er rykket ud med kst - deres kommandostation, som bruges til at samle indsatsledelsen. Foto: Lind Foto

Kan gå nogle timer

Som følge af politiets arbejde er vejen spærret i begge retninger.

Politiet skriver, at vejen vil være spærret “noget tid” og understreger, at de på nuværende tidspunkt ikke har yderligere informationer at dele med offentligheden. 

TV2 ØST har kort efter klokken 8 været i kontakt med Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der ikke har yderligere kommentarer til, hvad der foregår.

- Der kommer til at gå nogle timer, inden vi udtaler os, og til den tid bliver det vores efterforskningsafdeling, der kommer til at sige noget, lyder det fra vagtchef Heidi Grandt Andresen. 

TV2 ØST følger sagen.

Læs også
To personer ramt af skud - politiet søger vidner
Læs også
To personer ramt af skud - politiet søger vidner