Politiet fandt 13-årig pige i live - følg hele sagen her

En 13-årig pige blev søndag fundet i live efter at have været forsvundet i over et døgn. En 32-årig mand er anholdt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 13-årig pige er blevet fundet i live, efter hun forsvandt lørdag formiddag.

Hun forsvandt, efter hun var ude at dele aviser ud i området omkring Kirkerup syd for Slagelse.

Hun cyklede fra Sørbymagle mod sit hjem i Kirkerup, og hun snakkede i telefon med sin familie omkring klokken 11.30. Familien fandt senere hendes cykel henkastet ved siden af vejen tæt ved Kirkerup Kirke. Her fandt de også hendes taske og hendes mobiltelefon.

Klokken 15 søndag kunne politiet så meddele, at den 13-årige pige var blevet fundet i live på en adresse, og at en 32-årig mand var blevet anholdt. Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør mandag. 

Tidligere bragte vi fornavnet på den 13-årige i denne artikel. Vi har efterfølgende valgt at fjerne det af hensyn til hende og familien.

I livebloggen herunder følger vi sagen tæt:

13-årig pige er fundet i live

playliveblog

Nyhedsoverblik