Politiet jagter lige nu to hætteklædte mænd, der har røvet en kiosk i det centrale Slagelse.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Røveriet fandt sted i en kiosk i krydset mellem Valbyvej og Nordre Stationsvej tæt ved Slagelse Station.
- Et vidne bemærker to hætteklædte mænd gå ind i kiosken klokken 17.51, og klokken 18.00 blev vi alarmeret af overfaldsalarmen fra kiosken, siger Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Hvis noget har bemærket noget usædvanligt, må de gerne kontakte os
- De to mænd var kommet ind i kiosken, hvor de truede med en stor kokkekniv og flygtede fra stedet i ukendt retning.
Politiet søger vidner
Politiet har på nuværende tidspunkt kun et sparsomt signalement af to mænd. De var begge iklædt sort tøj, den ene bar dog en grå trøje.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Ingen personer blev stukket, men det har selvfølgelig været en grim oplevelse, siger Stefan Jensen.
- Lige nu afsøger vi området med hunde, tilføjer vagtchefen.
Flere betjente leder lige nu efter de to mænd, men politiet hører gerne fra eventuelle vidner.
- Hvis noget har bemærket noget usædvanligt, må de gerne kontakte os, siger Stefan Jensen.
Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.