Det bekræfter vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi overfor TV2 ØST.
- Vi er massivt til stede ved en hændelse, som vi er i gang med at undersøge, lyder det fra vagtchefen.
Politiet kan ikke give flere oplysninger om hændelsen på nuværende tidspunkt.
Ifølge et øjenvidne på stedet, var omkring 10 politibiler til stede, og kunder og personale er blevet evakueret.
En reaktionspatrujle og flere hundevogne skulle ifølge øjenvidnet også have været til stede.
En reaktionspatrulje er også kendt som en beredskabspatrulje, der er særligt uddannet til at handle effektivt i kritiske situationer.
Politiet spærrer ifølge øjenvidnet indkørslerne til parkeringspladsen ved Bilka-butikken.
Opdatering klokken 22.38:
Politiet har forladt stedet igen efter de har undersøgt det ''mistænkelige forhold'', oplyser vagtchef Kasper Skotte.
- Vi har sat massivt ind med politi, og vores undersøgelser har vist, at der ikke var noget mistænkeligt eller noget for politiet at undersøge, siger han.
Vagtchefen ønsker ikke at uddybe yderligere om hændelsen eller politiets indsats på stedet.