Efterår, mørke og en bleg måne bag de forrevne skyer.
De næste par aftener kan man på Borreby Gods få sig et regulært historisk gys. Her har de omdannet godset til rædslernes højborg.
Publikum vandrer rundt igennem kulisserne til det teaterstykke, der udspiller sig torsdag aften.
Borreby har snart 500 år på bagen og alt her emmer af historie
- Borreby har snart 500 år på bagen og alt her emmer af historie. I udgangspunktet har vi taget de her historier, der er om Borreby. Tidligere beboere, spøgelser der er blevet observeret her igennem tiden og forskellige karakterer, der har levet deres liv her. Det er det, som forestillingen er baseret på, siger Vibe Carstenchiold, ejer af Borreby Gods.
Det handler om at pirrer folks sanser
Rædslernes Borg' udspiller sig i de efterårsdunkle omgivelser på Borreby Herreborg; Mange historier har udspillet sig på Borreby, nogle af dem grumme ud over al beskrivelse...mellem de gamle bygninger huserer spøgelserne, og Borrebys tidligere beboere iagttager de gæster, der tør gå den tunge vandring.
- Det handler om at pirrer folks sanser. Det at gå en tur i mærket, dét at bevæge sig igennem et territorium, man ikke kender, dét at komme ind, hvor der pludselig er karakterer. Man ved ikke, hvad de gør ved én – om de gør noget. Man ved ikke, om det er en dukke eller et menneske. Det er at gøre plads til folks forestillinger. Det er vel de fleste af os, der ikke elsker et godt gys, siger Vibe Castenschiold.
Vi prøver så vidt muligt at gøre dem forskrækket rundt på vandringen
- Vi prøver så vidt muligt at gøre dem forskrækket rundt på vandringen. Der kommer de til at høre gamle historier og fortællinger, som har foregået her på Borreby Gods, siger Kaya Moon, skuespiller Borreby Gods.
Teaterstykket på Borreby Gods spiller også fredag og lørdag