Lige nu er der trafikale udfordringer i Slagelse - mere præcist ved rundkørslen ved Slagelse Landevej og Søndre Ringgade tæt ved Antvorskov Kaserne.
- Der er et færdselsuheld med en bil og en lastbil. Lastbilen holder uhensigtsmæssigt og spærrer det hele, men der er autohjælp på vej, så der kan blive åbnet derude igen, forklarer vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Jakob Jensen.
Der er personer, som er kørt til kontrol på sygehuset, men ifølge vagtchefen er der umiddelbart ikke tale om alvorlig personskade.
- Det giver lidt trafikknas derude, fordi lastbilen fylder en del. Der holder blandt andet en Movia, som ikke kan komme forbi, siger Jakob Jensen.