For nogen trækker de minderne tilbage til krigen, for andre handler det om datidens store modetendenser og politik. Og så er der dem, der er så unge, at de kun har hørt om det.
Påklædningsdukker. De små, tynde papirdukker, der tidligere blandt andet har været tæt kædet sammen med Mariekiksen.
Det er så hyggeligt
- Når min mor købte de der kiks, så var der altid en påklædningsdukke indeni. Enten var dukken der, eller også var der en kjole, siger Lis Hansen fra Slagelse.
- Så sad man der og tegnede og sagde: At når jeg engang får penge, så skal jeg have sådan en kjole. Så skal den være lang, og så skal den have meget vidde i og så videre, tilføjer hun.
Lis Hansen bruger en dag i vinterferien på Slagelse Museum i påklædningsdukkens og kulturhistoriens tegn med sit oldebarn, der til daglig mest af alt beskæftiger sig med nutidens online underholdning som eksempelvis mediet TikTok.
Oldebarnet Freja Emilie Lund Nielsen er dog et af de børn, der af og til leger med påklædningsdukker.
- Når jeg er hos oldemor, så laver vi mest de ting, som oldemor lavede, dengang hun var barn, fortæller Lis Hansens oldebarn Freja Emilie Lund Nielsen, der bor i Korsør.
- Det er så hyggeligt, når pigerne kommer, at vi kan sidde der og bladre rundt i alle de mapper, jeg har, og jeg kan fortælle om, hvordan og hvorledes vi som børn og unge legede med det, siger Lis Hansen.
Et kig ind i fortidens kultur
Det er Bente Alken Andersen fra Museum Vestsjællands formidlingsteam, der står bag workshoppen på Slagelse Museum.
Her kan generationer på tværs lade kreativiteten udfolde sig og samtidig lære noget om den danske kultur og historie.
- Der er simpelthen så mange vinkler i forhold til påklædningsdukker. Man kan se på kvinde- og manderoller. De fortæller en hel masse om vores kultur, og hvordan vi har udviklet os igennem tiden, og hvordan man har opdraget børn, siger Bente Alken Andersen.
Påklædningsdukkernes storhedstid i Danmark var i 1940’erne til 1960’erne.
En af de fremtrædende dukkemagere var Gerda Vinding. Hendes design i 1940’erne bar præg af krigstiden.
- Hun blev en lille smule politisk. Hun lavede et ark, der hed Allieret Alliance, hvor alle kjolerne havde noget at gøre med krigen, og dem vi var allieret med i krigen, fortæller Bente Alken Andersen og tilføjer:
- Og hvis vi skal helt tilbage i tiden, skal vi have fat i neuruppinerne, som var fra 1860, som blev lavet i Tyskland. Men så kom krigen i 1864, og så synes danskerne pludseligt ikke om tyske ting mere, så begyndte man at lave påklædningsdukker i Danmark.
Maveblusen ser dagens lys
Udover at være legetøj og genstand for politiske budskaber, fortæller dukkerne og påklædningen også historien om en dansk kultur, hvor kønsrollerne har rykket sig tættere mod hinanden gennem tiden.
- De her to børn har ens undertøj på, så der er da sket noget med ligestillingen, siger Bente Alken Andersen.
Mens den yngre generation af os måske bedst forbinder maveblusen med stor debat i 2021, så beskæftigede Lis Hansen sig med den i 1970'erne.
- Det med de lange strømper, og hvor man måtte vise lidt mave frem, det kom på det tidspunkt, fortæller hun.
