Se de vilde billeder - Storebæltsbroen dækket af skyer

Storebæltsbroen er lørdag næsten helt gemt væk under skyerne, og der advares mod tæt tåge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Bilisterne på Storebæltsbroen får sig lørdag noget af en oplevelse, når de krydser broen mellem Sjælland og Fyn.

Et tæt skydække har nemlig lagt sig omkring Storebæltsbroen, og på broens webcam, som sidder på en af pylonerne, ligner det næsten, at broen er gemt helt væk under skyerne.

Det tætte skydække og dermed tåge omkring selve vejbanen får dog Storebælt til at advare mod tåge med sigtbarhed ned til 100 meter.

quote Man skal køre forsigtigt og efter forholdene

Kristian Andreasen, trafikvagt ved Storebælt

- Der er nogle tågebanker, som i øjeblikket har muligheden for at give under 100 meters sigtbarhed, og derfor varsler vi omkring det, siger Kristian Andreasen, trafikvagt ved Storebælt.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Man skal køre forsigtigt og efter forholdene, tilføjer han.

Ifølge vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Søren Østervig, har vejrsituationen dog ikke skabt nogen trafikale problemer lørdag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du kan selv se skyerne over Storebæltsbroen lige her.

Risiko for tæt tåge

Flere andre steder i den sydlige del af regionen er der ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, også risiko for tæt tåge.

På grund af den tætte tåge er det vigtigt at holde afstand på vejene og køre forsigtigt.

DMI oplyser desuden, at transporttiden kan være længere end normalt, når tågen er så tæt.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik