Se den søde video: Udklædte børn slår katten af tønden

Vestsjællandscentret bød lørdag op til sjov og ballade, da de inviterede lokale børn og deres forældre til fastelavn indendørs.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lørdag var der stor finale på vinterferien i Vestsjællandscentret i Slagelse, der inviterede til stor fastelavnsfest. Over 150 udklædte børn mødte i dag derfor op i centret i selskab med deres forældre – klar til at give den én over nakken og slå katten af tønden.

Det viste sig dog, at være lidt af en opgave for de helt små.

-   Tønden var svær at få ned, så vi måtte finde en kattekonge og dronning gennem en stopdans i stedet, ellers havde det nok taget det meste af eftermiddagen, fortæller Lisbeth Wilstrup, der er marketingchef i Vestsjællandscentret.

Udover den traditionelle slåen på tønde var der også work, hvor børnene fik mulighed for at lave deres egen fastelavnsmaske.

-    Det er gået rigtig godt, det har været meget poulært i år og der har været masser af glade folk i centret, så det har været en god dag, siger Lisbeth Wilstrup.

Se de søde børn forsøge at slå katten af tønden i klippet herunder.

Også på Axeltorv i Næstved var børn og forældre mødt talstærkt op for at prøve kræfter med den hårdtslående tradition. Se mere i videoen herunder.  

 

 


Nyhedsoverblik