Selvom det er syv år siden, så er der formentlig ingen danskere, der har glemt sagen om Emilie Meng.
Særligt i Korsør har den uopklarede sag fyldt meget, og onsdag blev borgerne mindet om den igen, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi offentliggjorde, at en 32-årig mand er sigtet for frihedsberøvelse, voldtægt og drab på Emilie Meng.
Vi kan godt have nogle forestillinger, der ikke er helt rigtige, når det kommer til, hvad børnene bekymrer sig om
- Man kan godt mærke, at det kommer op i én igen, for det var meget traumatisk alt det, der skete med Emilie dengang, udtalte Cecilie Madsen fra Korsør onsdag eftermiddag, da TV2 ØST mødte hende på gaden efter politiets offentliggørelse.
- Jeg kan tydeligt mærke, at det er noget, der fylder her i byen og generelt i hele området, sagde Jakob Eriksen, der også er fra Korsør.
Brug for tryghed i egen by
At borgernes gamle følelser bliver vækket til live igen er helt naturligt. Det forklarer Rikke Høgsted, der er krisepsykolog og leder af Institut for Belastningspsykologi.
- Nok er det et gammelt traume, men det er jo en uopklaret forbrydelse. Så den utryghed, det skabte, eksisterer jo endnu.
- Det blusser op igen, og nogen vil måske blive kastet tilbage til den gang, det skete, og alle de tanker, der har været.
Flere af de borgere, TV2 ØST talte med i Korsør onsdag eftermiddag, udtrykte også en lettelse over, at der nu er en gerningsmand sigtet i sagen. Ifølge Rikke Høgsted afspejler det netop, at der har været en frygt i lokalsamfundet.
- I lyset af at der måske kommer en opklaring, så er der selvfølgelig en lettelse forbundet med, at utrygheden ophører, så man igen kan føle sig tryg i sin egen by. Det er helt elementært det her med at føle sig tryg i sit eget hjem og sin egen by og med dem, man kender. Det har vi mennesker brug for i en verden, hvor vi ofte bliver præsenteret for uro og konflikter.
- Vi skal beskytte vores hjerne
Der er dog også en skyggeside, når gamle sager som Emilie Mengs blusser op igen. For hvis der på et tidspunkt starter en retssag, vil der formentlig komme en del detaljer frem, hvilket kan være hårdt for nogle.
- Her er vi mennesker forskellige. I grove træk er vished godt, når man får vished om, hvad der skete, og forbrydelsen bliver opklaret. Men med den situation følger også, at vi står og skal finde en balancegang i forhold til at håndtere de informationer, der kan komme frem, forklarer Rikke Høgsted.
- For nogle er flere informationer bedre for at skabe ro i nervesystemet, og for andre er det mere viden, end de har brug for. Det skaber uro i nervesystemet at få flere detaljer.
Ifølge krisepsykologen er det enormt vigtigt, at mennesker respekterer deres forskelligheder, og at nogle ikke har brug for at kende detaljerne knyttet til forbrydelser. Samtidig påpeger hun, at selvom man har lyst til at kende detaljerne, så er det ikke sikkert, det er godt for en.
- Man risikerer at tage en overdosis, som gør, at man bliver helt fanget ind, og det kan betyde, at man bliver handlingslammet, og man forsømmer hverdagens pligter. Jeg plejer at sige i forhold til at dosere mængden af informationer, så må det ikke stå i vejen for, at man opretholder sin almindelige hverdag.
- Vi skal være bevidste om, at lige så snart vi har hørt noget, så danner man indre billeder, og de billeder, der bliver skabt, dem kan vi ikke sådan lige glemme igen. Dem skal vi aktivt bruge tid på at håndtere. Og derfor skal vi virkelig beskytte vores hjerne.
Lyt og stil åbne spørgsmål
Når gamle traumer skal bearbejdes, har nogle brug for tale med andre om det, mens andre foretrækker mere at gå med det selv, forklarer Rikke Høgsted.
Hvis børn og unge har brug for at tale om de seneste par ugers hændelser, er det ifølge psykolog hos Red Barnet, Per Frederiksen, først og fremmest vigtigt, at forældrene lytter.
- Vi kan godt have nogle forestillinger, der ikke er helt rigtige, når det kommer til, hvad børnene bekymrer sig om. Derfor er det enormt vigtigt, at vi starter med at lytte til dem og starter med at finde ud, hvad de bekymrer sig om, siger Per Frederiksen.
Herefter anbefaler psykologen, at forældre forsøger at stille åbne spørgsmål, så de ikke kommer til at plante en bekymring.
- Man kan også spørge ind til, hvad de (børnene, red.) har set eller hørt online. Børn i dag har så mange nyhedskanaler, særligt via sociale medier, så vi kan ikke skærme dem for nyheder.
- Så det er også en ting, man kan spørge ind til i forhold til, hvad de har set eller hørt online. Det ville også være godt at få det aspekt med, for det kan være et sted, hvor der kan blive delt mange ting, og det ved vi også om den konkrete sag, at der bliver delt mange ting på sociale medier.
Kan føles ekstra nær
Ifølge Per Frederiksen skal man være ekstra opmærksom på, at for nogle børn og unge kan sagerne føles ekstra nær, fordi de enten er jævnaldrene med ofrene eller bor i samme område.
- Fordi den her sag er så aktuel, som den er, så vil der også være børn og unge, der kan have et ekstra behov for at blive fulgt til fodbold, eller har brug for at blive puttet. Man skal ikke lade frygten styre, men man må gerne gøre gode ting for at skabe mere tryghed ved det enkelte barn. Det er ikke at lade frygten styre, at man siger; jeg vil gerne følge dig afsted til fodbold, og jeg vil gerne putte dig.
Den 32-årige mand nægter sig skyldig i de nye sigtelser. Han er varetægtsfængslet frem til den 11. maj.