Søren Pihl voksede op i Korsør, og bor der stadigvæk, men han er ked af den udvikling barndomsbyen har gennemgået.
- Jeg synes, jeg ser en by, der kunne have det bedre. Det er jo en by, der ligger fantastisk skønt, men som er træt, når man kigger på den, siger Søren Pihl, der er forhenværende formand for Korsør Erhvervsforening.
I denne uge sætter TV2 ØST fokus på den tiltagende kløft, der er mellem land og by. En kløft der blev gravet dybere i 2007 med tre store reformer.
Blandt andet i Korsør har begivenheder og reformerne været skyld i at arbejdspladser og offentlige funktioner er blevet flyttet væk.
For eksempel da Storebæltsforbindelsen stod færdig i 1998. Her mistede Korsør nemlig både færgerne, DSB og en masse statslige arbejdspladser.
Måske endnu værre gik det til i 2007, hvor både en kommunalreformen og to store sammenlægningsreformer blev indført.
- Hovedbyerne sugede vækstaktivitet til sig, og så blev især de mellemstore byer ramt i forhold til, at de mistede arbejdspladser og funktioner, siger Egon Noe, der er leder ved Center For Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet i Esbjerg.
Ændringer efter kommunalreformen, politireformen og retsreformen i 2007:
Kommunalreformen:
- 14 amter blev til 5 regioner.
- 271 kommuner blev reduceret til 98.
- Amtsrådhuset forsvandt i Nykøbing Falster.
- De tre psykiatriske sengeafsnit Holbæk, Dianalund og Nykøbing Sjælland blev fjernet.
- Sygehusene i Kalundborg, Nakskov, Faxe og Korsør blev nedlagt, og Ringsted er under udfasning.
- Fire statsforvaltningskontorer blev lagt sammen til to.
- 35 byer mistede deres rådhus.
Retsreformen: - 10 ud af 13 domhuse her i regionen blev nedlagt.
Politireformen: - Otte politikredse blev lagt sammen til to.
- I dag har kun to politistationer åbent alle hverdage. Resten blev lukket eller har i dag reduceret åbningstid.
Planen var effektivisering
Målet med kommunalreformen, retsreformen og politiformen var effektivisering og at oprette enheder med flere faglige kræfter. Men centraliseringen havde en slagside.
Korsør, der har omkring 15.000 indbyggere, blev en del af Slagelse Kommune og mistede dermed både sygehus, rådhus, domhus og politistation. I dag har politiet nu åbent i fire timer om ugen, men ikke i den gamle politistation.
Ved at fjerne de funktioner får man et fladt samfund, der mangler penge
Balance Danmark er en interesseorganisation, der opstod som reaktion på reformerne i 2007, og de mener, Søren Pihls bekymring er berettiget. Kim Ruberg, der er bestyrelsesformand i organisationen, sammenligner situationen med tv-serien Matador.
- Hvad ville Korsbæk være uden bankdirektør Varnæs, uden Oberst Hackel, uden lægen. Det er jo lige præcis de mennesker, der bygger de lidt større huse, der spiser lidt bedre. Ved at fjerne de funktioner får man et fladt samfund, der mangler penge, siger Kim Ruberg, der er bestyrelsesformand for Balance Danmark.
Økonomien blev derfor forringet af manglende dommere, læger og borgmestre. Men det er ikke, det eneste de funktioner bidrog med i samfundet.
- Byen mangler en stemme med en vis tyngde. Så er der de almindelige mennesker, som passer deres arbejde tilbage. Men der mangler lidt den der autoritet, det giver at være dommeren, borgmesteren, eller hvad de nu ellers har haft af titler, siger Hans Thor Andersen, der er forskningschef ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.
Politikere kom længere væk
Med de store reformer blev mange byer af Korsørs størrelse drænet for offentlige funktioner og arbejdspladser. Og det mærkede Søren Pihl, der har været involveret i erhvervsforeningen.
- Vi mistede vores politikere, der var lige ved hånden, så man med det samme kunne få svar eller muligheder på, hvad vi kan gøre, siger Søren Pihl og tilføjer:
- Det er meget tungt. Det i hvert fald tungere end, da det var Korsør Kommune.
Og Hans Thor Andersen er enig i, at det kan skabe problemer, når politikerne ikke længere er let tilgængelige.
- Det ikke så nemt mere, fordi nu kører vi, efter nogle regler, og det skal sendes ind, og det skal godkendes og tjekkes og så videre. Inden man ser sig om, så er der gået syv lange og syv brede, siger Hans Thor Andersen.
Hvad kan det betyde for en by?
- Det bliver knap så dynamisk og fleksibelt.
Arbejdspladser kommer og går
I Korsør har de stadigvæk en forvaltning, en borgerservice, og der er et sundhedshus på vej i det gamle sygehus. Derudover fik byen i 2013 en afdeling af fødevarestyrelsen og dermed 80 arbejdspladser, og i 2015 kom Søfartsstyrelsen til byen med 200 ansatte
Dog mistede de i 2018 SKAT med 100 arbejdspladser, men nu er en ny nærpolitistation på vej. Hvilket ikke begejstrer Søren Pihl.
Jeg kæmper for Korsør, og det vil jeg have lov til
- 15 år efter har vi fået en lille nærpolitistation på grund af problemerne ude på Motalavej. Det er ikke fordi, man gerne vil tilgodese Korsør By.
Derfor er der ingen tvivl om, at Søren Pihl ikke vil give op på hans barndomsby.
- Alle kan kæmpe for det område, de har lyst til. Jeg kæmper for Korsør, og det vil jeg have lov til, siger han.