Kradsemærkerne er der stadig.
På indersiden af døren og de hvide vægge i det lille i rum kan man se, hvordan indespærrede kvinder i desperation kradsede neglene mod døren og væggene for at komme ud.
Det er en voldsom historie
Hvis man kigger godt efter, kan man også se navne ridset ind i væggen. Andre mere urolige og ustyrlige kvinder blev spændt fast til en briks.
Rummet, der blev kaldt betænkningsrummet af personalet på kvindeanstalten på Sprogø, fungerede som fængselscelle og står endnu som et minde.
Hvis kvinderne overtrådte anstaltens regler, blev de låst inde og kom først ud, når de havde angret.
Det var en del af hverdagen på anstalten, som blev grundlagt i 1923 og lukkede i 1961.
Gennem årene var cirka 500 kvinder anbragt på øen midt i Storebælt, fordi de blev anset af samfundet for at have en syg moral.
Det betød, at de efter tidens normer havde en løssluppen og uacceptabel seksualitet.
Seksuelt løsagtige kvinder blev sendt til Sprogø
Overlæge Christian Keller oprettede i 1911 den første danske ø-anstalt på Livø i Limfjorden. Anstalten var beregnet til anti-sociale og kriminelle åndssvage mænd. I 1923 blev en lignende anstalt oprettet på Sprogø. Begge ø-anstalter blev nedlagt i 1961.
Anstalten på Sprogø var for seksuelt løsagtige åndssvage kvinder og blev etableret, fordi datidens samfund frygtede, at der blev flere og flere såkaldte degenererede personer.
Dengang var løsningen, at de sunde skulle opmuntres til at få flere børn, mens de usunde blev tvunget til at få færre. Derfor blev de usunde isoleret.
På anstalterne var sterilisation af åndssvage, der blev lovliggjort med sterilisationsloven af 1934, den mest radikale foranstaltning, samfundet foretog sig for at sikre en sund befolkning. Alene i perioden 1923-1938 blev 86 kvinder steriliseret.
Desuden var isoleringen og behandlingen af kvinderne på pigehjemmet på Sprogø et led i bestræbelserne på at holde udbredelsen af kønssygdomme nede.
Senere blev forsorgen i 1959 overtaget af staten og skiftede navn til Statens Åndssvageforsorg. I 2007 overgik ansvaret for de udviklingshæmmede til kommunerne.
Da kvindeanstalten på Sprogø lukkede i 1961, fik en del af kvinderne plads som husbestyrerinder rundt omkring i landet. De ældste kvinder kom på plejehjem.
Kilder: Dansk Forsorgshistorisk Museum, Gyldendals åbne encyklopædi, Sund & Bælt.
De blev med andre ord stemplet som letfærdige, løsagtige og åndssvage, og de blev opfattet som en fare for samfundet.
Derfor var adgangsbilletten væk fra Sprogø ofte, at kvinderne skulle lade sig sterilisere, så de ikke kunne sætte børn i verden, der ifølge datidens samfund risikerede at blive ligesom kvinderne selv.
Hele den historie bliver nu vakt til live i spillefilmen Ustyrlig, der udspiller sig i 1933, hvor der var bestemte forventninger til, hvordan kvinder måtte opføre sig.
Historien påvirkede prisvindende instruktør
Filmen, der er baseret på virkelige hændelser, historiske beretninger og journaler fra anstalten, følger pigen Maren.
Den 17-årige pige er vild og uregerlig. Derfor bliver hun sendt til kvindeanstalten i Storebælt for at blive tilpasset.
Men opholdet har den modsatte effekt. Maren får tændt en gnist i Sørine, der efter seks år på anstalten ellers har tilpasset sig tidens normer. De to får opbygget et venskab, som får konsekvenser for dem begge.
Bag filmen står den prisvindende instruktør Malou Reymann, som ved et tilfælde stødte på historien, da hun i 2016 lyttede til en historisk podcast.
- Jeg var chokeret over, at jeg ikke kendte til historien. Jeg havde aldrig hørt om den før – og den satte sig bare i mig og blev siddende, siger Malou Reymann og tilføjer:
- Det er en voldsom historie.
Malou Reymann fik sit instruktørgennembrud i 2020 med den personlige debutfilm En Helt Almindelig Familie, der skildrer hendes fars transition fra Thomas til Agnete.
Filmen vandt en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle, to Robertpriser samt Bodilprisens Talentpris til Malou Reymann.
Faktisk har Ustyrlig allerede opnået anerkendelse i udlandet, da den i februar vandt hovedprisen ved Göteborg Film Festival.
Har primært indspillet på Sjælland
Undervejs i arbejdet med filmen om kvinderne på Sprogø har Dansk Forsorgshistorisk Museum hjulpet med at nærlæse manuskriptet for historiske detaljer.
- Alt i filmen kunne have foregået på Sprogø, og man behøver ikke bevæge sig over i fiktionen, fordi det er så voldsomt, siger Malou Reymann.
Desuden har museet udlånt rekvisitter og kostumer til indspilningen, der primært har fundet sted på det nordvestlige Sjælland.
For eksempel har filmholdet brugt kunstmuseet Malergården, der ligger ud til Lammefjorden mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland, som hovedkulisse til selve kvindeanstalten.
Bygningerne i Annebergparken syd for Nykøbing Sjælland, hvor der tidligere lå et sindssygehospital, spiller også en rolle i filmen, ligesom der er blevet filmet på Røsnæs og i Oplevelsescenter Nyvang ved Holbæk.
Ustyrlig får dansk premiere den 9. marts.