Storebæltsbroen fejrer jubilæum - her er 15 ting, du måske ikke vidste om broen

Onsdag er det 25 år siden, at Danmark fik en fast forbindelse mellem Fyn og Sjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Onsdag den 14. juni er det præcis 25 år siden, at Storebæltsbroen åbnede for vejtrafik, og det blev muligt at køre tværs over Danmark på en bro, der forbinder Sjælland og Fyn. En trafikal livsnerve mellem øst og vest var blevet skabt.

Åbningen var kulminationen på årtiers debat om, hvorvidt en af disse moderne broer kunne erstatte de færger, der siden 1883 havde sejlet både personer, varer og køretøjer på tværs af Storebælt.

I dag er så dagen, hvor broforbindelsen i 25 år har spillet en vigtig rolle i mange danskeres liv. Men selvom du måske kender turen over broen, som din egen bukselomme, er det ikke sikkert, du kender til de utrolige fakta om Storebæltsbroen. 

Her kommer 15 random facts:

1. Broen er den femte længste hængebro i verden

Den længste hængebro findes i Tyrkiet, 1915 Çanakkale Bridge, med en længde på 2.023 meter.

Den andenlængste er den japanske bro Akashi-Kaikyo-broen med et frit spænd på 1.991 meter, som i øvrigt også kan fejre 25-års fødselsdag i år ligesom Storebæltsbroen.

Næste gang, der ventes at blive sat verdensrekord for hængebroer, er i Kina, hvor man har ZhangGao-hængebroen på tegnebrættet med et frit spænd på 2.300 meter. Broen forventes at åbne i år 2026.

2. Storebæltsbroen har kostet 21,4 milliarder

De samlede anlægsomkostninger for hele Storebæltsprojektet beløb sig til 21,4 mia. kr. i 1988-priser. Omkostningerne blev anvendt stort set ligeligt på vej- og baneforbindelsen.

Til dækning af anlægsudgifterne har A/S Storebælt optaget lån på danske og internationale kapitalmarkeder.

Storebæltsbroen blev indviet i den 14. juni 1998, hvor mange gerne ville være med til at køre over den mere end 150 høje meter høje bro.
Storebæltsbroen blev indviet i den 14. juni 1998, hvor mange gerne ville være med til at køre over den mere end 150 høje meter høje bro. Foto: Sund & Bælt - Arkivfoto

3. Anlægsarbejdet strakte sig over 10 år

Det enorme anlægsarbejde på Storebælt strakte sig over ti år og fandt sted fra 1988 til 1998.

Da byggeriet var på sit højeste i begyndelsen af 1990'erne, var flere end 4.000 ansat på byggepladserne omkring Storebælt.

Byggeriet af Storebæltsbroen tog i alt 10 år.
Byggeriet af Storebæltsbroen tog i alt 10 år. Foto: Colourbox

4. Tog kunne krydse broen før biler

Motorvejen over Storebælt blev åbnet 14. juni 1998, mens jernbanen åbnede året forinden, 1. juni 1997. Af politiske grunde havde man ønsket, at DSB fik ét års forspring for bilerne.

I begyndelsen måtte DSB indsætte busser over Storebæltsbroen, fordi der simpelthen var nogle, der var så skrækslagne over at skulle ned i tunnelen.

Jernbanen åbnede året forinden biltrafik, 1. juni 1997
Jernbanen åbnede året forinden biltrafik, 1. juni 1997 Foto: Sund & Bælt - Arkivfoto

5. Shu-bi-dua spillede åbningssang

Jernbaneforbindelsen åbnede den 1. juni 1997. Ved indvielsen spillede det danske band Shu-bi-dua, der havde skrevet en ny tekst til deres sang "Sorgenfri" fra Shu-bi-dua (1980), og den nye sang fik titlen "Tunnelåbningssangen".

Bandet spillede på en togvogn, der kom kørende op fra togtunnelen.

Du kan høre sangen her.

6. Seks personer mistede livet

Seks mennesker mistede livet og godt 2.000 medarbejdere blev udsat for en arbejdsulykke i forbindelse med byggeriet af den faste forbindelse over Storebælt.

Seks mennesker omkom under byggeriet af Storebæltsbroen.
Seks mennesker omkom under byggeriet af Storebæltsbroen. Foto: Sund & Bælt - Arkivfoto

7. Dronning Margrethe klippede den røde snor

”Smukt at skue og godt kram”, sådan lød ordene fra H.M. Dronning Margrethe den 14. juni 1998, da hun klippede den røde snor og indviede Storebæltsbroen.

Her indvier hun broen.

Læs hele talen her.

H.M. Dronning Margrethe indviede Storebæltsbroen.
H.M. Dronning Margrethe indviede Storebæltsbroen. Foto: Sund & Bælt - Arkivfoto

8. Omkring 36.000 køretøjer passerer dagligt

Forbindelsen er i dag en uundværlig del af vores hverdag. Omkring 36.000 køretøjer passerer dagligt Storebæltsbroen. Det er næsten 5 gange mere, end da broen åbnede, og nu har mere end 250 mio. passeret broen.

9. Det tager 12 minutter at krydse broen

Før Storebæltsforbindelsen blev bygget, tog det en time at krydse Storebælt. Hertil kom ventetid ved færgelejet og planlægning i forhold til afgange.

I dag tager det 12 minutter at køre over, der er ingen ventetid, og man behøver ikke indrette sig efter færgernes afgangstider.

I dag tager det en almindelig personbil 12 minutter at køre over Storebæltsbroen.
I dag tager det en almindelig personbil 12 minutter at køre over Storebæltsbroen. Foto: Sund & Bælt - Arkivfoto

10. Arkitekt blev upopulær, da han tegnede Storebæltsbroen

Poul Ove Jensen er arkitekten bag Storebæltsbroen, som er en af hovedårsagerne til, at verdens største cykelløb er kommet til Danmark. For mon verdens største cykelløb overhovedet var nået så langt mod nord, hvis ikke det var for Poul Ove Jensens ambition fra 1980’erne om den dengang længste hængebro i verden?

- Det er et afgørende sportsligt element. Den politiske velvilje var meget, meget stærk, men selvom man har den politiske velvilje, entusiasmen og begejstringen, skal man også have et sportsligt grundlag. Og det sportslige grundlag er Storebælt, har Tour de France-direktøren, Christian Prudhomme, udtalt til DR Sporten.

Ifølge Poul Ove Jensen var det ikke altid lige nemt at være manden bag Danmarks dyreste infrastrukturprojekt.

- Det var ikke så sjovt dengang. Den var ikke så populær. Der var et stort flertal af befolkningen, som var imod. Kaffen på storebæltsfærgen var pludselig mægtig populær, har han udtalt til DR.

 

11. Storebæltsbroen kan holde 100 år længere end planlagt

Med cirka 15.000 målepunkter og sensorer bliver data analyseret, så man mere præcist kan forudsige og planlægge fremtidigt vedligeholdsarbejde.

Og det betyder altså, at Storebælts­broen ikke bare kan holde 100 år, men helt op til 200 år. Ikke nok med, at trafikanter får længere glæde af broen, så giver det også klimagevinst på ca. 750.000 tons CO2. Til sammenligning svarer det til 52.000 husstande eller en by som Roskilde på et helt år.

 

12. Sprogø er i dag fire gange større

Sprogøs areal er i dag fire gange større end den oprindelige ø. Det er den som et resultat af opførelsen af Storebæltsforbindelsen og etablering af Ny Sprogø.

Sprogøs areal er i dag fire gange større end den oprindelige ø.
Sprogøs areal er i dag fire gange større end den oprindelige ø. Foto: Sund og Bælt

13. Veteraner bidrager med at vedligeholde Sprogø

Veteraner bidrager dagligt til at løse nogle af de mange vedligeholdsopgaver omkring Sprogøs grønne områder og ejendomme i samarbejde med Sund & Bælts medarbejdere.

Eksempelvis bidrager de til at omlægge store dele af Sprogøs grønne områder til vild na­tur.

14. Et par er blevet viet på Storebæltsbroen

Så vidt vides er der kun et enkelt par, der er blevet gift på toppen af Storebæltsbroen – og det var i anlægsfasen.

Det var Jan Green og Tina Skou, der i 1995 markerede deres livs højdepunkt ved at blive gift på toppen.

Det var Jan Green, der var arbejdsmand på byggeriet, som havde fået den idé, at parret skulle vies på toppen af broen, der på det tidspunkt endnu ikke var færdigbygget. Han havde selv været med til at bygge pylonerne.

15. Storebæltsbroen er 254 meter høj

Pylonerne er med deres 254 meter blandt Danmarks højeste punkter.

Sænkekasserne, som fundamenterne til pylonerne officielt hedder, blev støbt på en fabrik i Kalundborg og fragtet 70 km ud til brostedet.



Nyhedsoverblik