For cirka 60 år siden gjorde Sprogø sig bemærket med det berygtede kvindehjem.
Nu spiller øen en central rolle igen – denne gang i biografhittet Journal 64, som er baseret på Jussi Adler-Olsens bestseller. I åbningsweekenden i starten af oktober slog filmen den danske rekord for flest solgte billetter - mere end 215.000 havde købt billet.
'Hvorfor er du her? Er du dum eller liderlig?'
Fra 1923-1961 var Sprogø et hjem for kvinder, som blev anset som ”åndssvage” og ”løsagtige” af samfundet. Det er her, filmens handlings udspiller sig, og selvom filmen er baseret på en bog, så er dele af historien baseret på virkelige hændelser.
’Dumme’ og ’liderlige’ kvinder blev anbragt
I filmen skal karaktererne Carl Mørck og Assad fra Afdeling Q opklare et mord, der bringer dem til kvindeanstalten på Sprogø.
Carsten Egø Nielsen, der er lokalhistoriker i Slagelse og omegn, har hjulpet filmholdet bag Journal 64 med de faktuelle kendsgerninger i samtiden. Han har i flere år beskæftiget sig med de kvinder, der ”i den virkelige verden” var beboere på kvindehjemmet – kvinder, som man mente var umoralske, letfærdige og havde lavt IQ. Det bliver også forklaret i filmen i en bestemt scene, fortæller han.
- Der, hvor hovedpersonen, Nete, møder sin værelseskammerat, har hun sådan en formulering: ’Hvorfor er du her? Er du dum eller liderlig?’ Det er jo meget kort og præcist med nogle nymodens ord at fortælle det på.
Fakta med plads til fiktion
Når filmen netop er baseret på en bog, fortæller lokalhistorikeren, at der er plads til dramatiseringer af virkeligheden. Kvindehjemmet på Sprogø var ikke et fængsel, men kvinderne var anbragt ufrivilligt på ubestemt tid. I gennemsnit var der de i syv år og blev i løbet af den periode moralsk disciplineret.
Filmen er lidt hårdere end virkeligheden var herovre
- Der er så nogle scener, hvor man kan sige, at filmen er lidt hårdere end virkeligheden var herovre. Virkeligheden var ikke så barsk. For eksempel det her med, at de (pigerne, red.) kunne få korporlig afstraffelse, altså blive tæsket, hvis man kan bruge det udtryk. Det fandt ikke sted i virkelighedens verden, siger Carsten Egø Nielsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Næsten alle kvinder blev steriliseret
Hverdagen for kvinderne var præget af hårdt arbejde. De skulle tage sig af forskellige arbejdsopgaver, såsom husholdning, køkkenopgaver, syning og vævning, og så skulle de passe landbruget og landbrugsdyrene. Dog var det almindelige arbejdsopgaver i den tid, indskyder Carsten Egø Nielsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Men selvom kvinderne var arbejdsdygtige, blev de opfattet som en belastning for samfundet, fordi de afveg fra normerne og værdierne dengang, fortæller lokalhistorikeren. Udover at blive moralsk disciplineret, blev de også steriliseret.
- Vi var inde i en tid, hvor man gerne ville undgå, at de formerede sig for meget. Altså fik for mange børn, siger Carsten Egø Nielsen.
I løbet af kvindehjemmets tid nåede cirka 500 kvinder at blive anbragt på den lille isolerede ø midt i Storebælt. Næsten alle blev steriliseret.