Emilie Meng. Kim Wall. Mia Skadhauge Stevn.
De tre kvinder kom hele Danmark på fornavn med, da de blev ofre for helt forfærdelige forbrydelser.
Fælles for dem er, at de blev dræbt. Angiveligt af mænd, de ikke havde en forudgående relation til.
Når det er det helt almindelige menneske, der pludselig forsvinder, så eksploderer medieinteressen
Fælles for dem er også, at de forsvandt og blev efterlyst i den danske presse.
Efterlyst med navn og billede
Det samme gjorde en dengang 13-årig pige i april 2023, da hun netop havde afsluttet sin avisrute i Kirkerup og skulle cykle hjem til en veninde.
Hun dukkede aldrig op hos veninden, og familien efterlyste hende hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Her indledte man som bekendt et massivt eftersøgningsarbejde, hvor den 13-årige blev efterlyst med navn og billede.
Og herfra skiller sagen sig så ud fra de førnævnte sager. For den 13-årige pige blev heldigvis fundet i live. Og gerningsmanden blev anholdt.
I disse uger kører retssagen mod den 33-årige mand, som anklagemyndigheden mener bortførte hende og udsatte hende for frihedsberøvelse, vold og voldtægt. Han har delvist tilstået forholdene.
Anklagemyndigheden mener, at den 33-årige også står bag drabet på Emilie Meng i 2016 samt et overfald på en 15-årig efterskolepige i Sorø i 2022. Begge forhold nægter han sig skyldig i.
Alle de tre sager indgår i sagskomplekset, der bliver omtalt som Kirkerup-sagen.
Du kan se alle afsnit på TV2 ØST Play
Sjældne sager fylder
Både danske og udenlandske medier dækker Kirkerup-sagen, og almindelige mennesker står i kø til at få en plads i retssalen. Sagen fylder meget. Alle andre steder end i statistikken.
For det sker sjældent, at piger og kvinder bliver bortført, voldtaget og dræbt. Og når det sker, er gerningsmanden sjældent en fremmed, der dukker frem i mørket.
De fleste drab bliver begået mod mænd. Og de fleste kvindedrab og voldtægter bliver begået af mænd, kvinderne kendte i forvejen.
Alligevel er det sager som Kirkerupsagen, der fylder mest i medierne og i danskernes bevidsthed, fortæller Bent Isager, der er tidligere efterforskningsleder, drabschef og leder af politiets rejsehold.
- Når piger og unge kvinder, der er på vej hjem fra byen eller et andet ærinde og bliver overfaldet, nogle gange voldtaget, nogle gange også dræbt og parteret, så er de særlige, fordi de i den grad rydder forsiden. Hele Danmark følger med, siger han og fortsætter:
- Det er lidt et paradoks, for de er jo sjældne. Vi har mange, mange flere sager, hvor kvinder bliver slået ihjel af deres partner eller ekspartner, og de sager kører nærmest helt under radaren.
Det er den 33-årige tiltalt for:
Langvarigt at have frihedsberøvet 17-årige Emilie Meng, som han mødte ved eller nær Korsør Station natten til den 10. juli 2016. At have udsat hende for voldtægt, slået hende ihjel formentlig ved kvælning og derefter lagt hendes lig i en sø i Borup. Her blev det fundet 24. december samme år.
At have truet en 15-årig efterskoleelev med en kniv om aftenen den 8. november 2022 i Sorø. At have slået hende flere gange og have forsøgt at få hende ind i en bil for at frihedsberøve hende langvarigt og voldtage hende, hvilket mislykkedes, fordi hun skreg op.
Med sin bil at have kørt ind i en 13-årig pige kort før middag den 15. april 2023 i Kirkerup ved Slagelse, så hun faldt af cyklen. At have frihedsberøvet hende i godt et døgn, og i den tid have udsat hende for grove seksuelle overgreb, samt have haft til hensigt at slå hende ihjel, hvilket mislykkedes, fordi politiet befriede hende.
Besiddelse af pornografisk materiale af personer under 18 år og brud på knivloven.
Den 33-årige nægter sig skyldig i anklagerne, hvad angår den 17-årige og den 15-årige. Han har delvist erkendt anklagerne om den 13-årige, men det står ikke klart, hvad han erkender.
Kilder: Anklageskriftet.
Identifikationsfaktor
Den store bevågenhed udspringer ifølge Bent Isager af to ting.
For det første er det affødt af, at politiet helt bevidst involverer befolkningen.
- Politiet går massivt ud og sætter navn på, fordi man vil have befolkningen med for at finde ud af, hvor er hun, hvem har taget hende og så videre, siger han.
For det andet fylder sagerne hos os, fordi vi identificerer os mere med ofrene og deres familier i den slags sager, end hvis det var foregået i et mere lukket miljø, som eksempelvis bande- eller rockermiljøer.
- Det er steder, hvor resten af befolkningen siger: "nå det har ikke noget med os at gøre". Men når det har identifikationsfaktor, altså der hvor hr. og fru Danmark siger: "det kunne være min datter eller min kone", når det er det helt almindelige menneske, der pludselig forsvinder, så eksploderer medieinteressen, forklarer Bent Isager.
Afgørende i efterforskningen
Men har det en bagside, at de meget sjældne sager fylder så meget i vores bevidsthed og i medierne?
Både og, lyder svaret fra den tidligere drabschef.
- Har det en bagside, at politiet melder så markant ud? Ja, det har det måske. Jeg tror bare ikke, man kan undgå det, for man er nødt til at få vidner, siger Bent Isager og fortsætter:
- Det er helt afgørende i starten for at finde offeret i live, hvis der er tale om en bortførelse og en forbrydelse, at man hurtigt får et opklaringsarbejde i gang og få fundet den formodede gerningsmand.
I Kirkerup-sagen udløste efterlysningen af den 13-årige pige hundredvis af henvendelser til politiet, hvoraf nogle henvendelser ledte til fremskridt i efterforskningen, så politiet kunne finde frem til pigen og anholde gerningsmanden.
Men det betød også, at hele landet nu var bekendt med identiteten på et offer for en voldsom forbrydelse.
Vi skal huske, at der sidder nogle pårørende derude, og nogle unge piger, der kan blive skræmt unødigt
Pigen er i dag omfattet af et identifikationsforbud. Og forud for retssagen har politiet og Børns Vilkår opfordret medierne til, at man tager hensyn til den 13-årige pige og overvejer, hvilke detaljer, man bringer frem.
Men sagen fylder fortsat meget i medierne. Og det kan være problematisk. Både for offeret og hendes pårørende, men også for udeforstående.
Kan føre til depression
Ifølge Bent Isager og kriminalpsykolog Charlotte Kappel kan det nemlig skabe en utryghed og frygt for noget, som meget sjældent sker.
Faktisk kan en for stor optagethed af sagen føre til, at man får det psykisk dårligt, fortæller Charlotte Kappel.
- Det kan være ekstremt usundt, hvis man graver fuldstændig ned i en sag, fordi man vil finde ud af lige nøjagtig, hvad der skete, og det gør man måske, fordi man tænker, man er nødt til at finde ud af, hvordan man kan undgå det, siger hun og fortsætter:
- Hvis det bliver det eneste, vores hverdag handler om i tre-fire uger i træk, så risikerer vi at påvirke vores eget kemiske system i sådan en grad, at vi kan gå ind i en depression.
Derfor skal myndigheder og medier være bevidste om, hvor meget de deler med offentligheden, mener hun.
Gode råd til at tale med børn og unge om Kirkerup-sagen
Lad barnets perspektiv fylde.
- Tommelfingerreglen er at lade barnet fortælle. At lade barnet spørge og få deres perspektiv først. For hvis man udforsker det, er det nemmere at finde ud af; hvad har mit barn brug for?
Undgå at lade egne bekymringer styre
- Det her er også en sag, der kan være meget voldsom at tænke på for de voksne, og hvis man nu selv er meget optaget af det, og selv er meget bekymret, så er det en god idé at skille sine egne tanker og bekymringer fra barnet.
Det er helt almindeligt at blive bange
- At blive bange og bekymret er en helt almindelig følelse, og det er voldsomt for nogle børn at blive konfronteret med, at verden kan være farlig, og der er nogle mennesker, der kan gøre noget så voldsomt. Og der har de brug for en voksen i hånden.
Kilde: Ida Hilario Jønnson, talsperson og børnefaglig konsulent for Børns Vilkår.
- Vi har et ansvar i, hvordan vi formidler den her viden til resten af Danmark. Vi skal sørge for, at de detaljer, vi giver til medierne og fra medierne, er rigtige. Når vi har detaljer om, hvad offeret har været udsat for, så skal vi virkelig spørge os selv, er der nogen god grund til, at vi har det?, siger hun og fortsætter:
- Vi skal huske, at der sidder nogle pårørende derude, og nogle unge piger, der kan blive skræmt unødigt.