Den ophedede debat om udledning af farligt industrispildevand fortsætter:
- Vi er det rensningsanlæg i Danmark, der er allerdygtigst til at rense spildevandet, og vi repræsenterer det ypperste af et rensningsanlæg. Derfor synes vi, at det er skudt helt ved siden af, at vi skal beskyldes for, at vi er årsagen til at havmiljøet har det dårligt.
Sådan lyder det fra Ebbe Naamansen, der er bæredygtighedschef ved RGS Nordic, virksomheden der fortsat leder renset industrispildevand ud i Agersø Sund og Storebælt.
Spildevandet er officielt klassificeret som farligt, og selvom det renses, bliver der stadig udledt mængder af farlige stoffer i havet. Tidligere er fiskere stået frem på TV2 ØST med deres observationer af manglende fisk og deres bekymringer for tilstanden af havmiljøet.
Det er det samme for andre kystområder i Danmark.
I starten af ugen var det så Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, der på TV2 ØST kritiserede Slagelse Kommunes nye planer for udledningen.
Det er Slagelse Kommune, som skal give miljøgodkendelsen til rensningsanlægget, der drives af RGS Nordic. Derfor hviler alles øjne i øjeblikket på kommunen.
Ny skelsættende godkendelse på vej
I efteråret har miljøudvalget i Slagelse Kommune arbejdet på et udkast til en ny miljøgodkendelse, der blandt andet skal skærpe kravene til udledningen af farlige stoffer i havet. En opdatering af miljøgodkendelsen skal sikre nye og moderniserede krav til udledningen i havene. Lokalformanden fra Danmarks Naturfredningsforening kritiserede tidligere på ugen kommunens planer:
- Den miljøgodkendelse, de har nu, er ældgammel, så den skal revideres. Vi er stærkt interesserede i at få skærpet kravene, sagde Ib Larsen.
Begge foreninger har indgivet et samlet høringssvar til Slagelse Kommune i forbindelse med udformningen af den nye miljøtilladelse. Bæredygtighedschefen ved RGS Nordic mener dog, at Danmarks Naturfredningsforening og sportsfiskerforbundet langer for hårdt ud:
- Vi ser vores rolle som én, hvor vi løser problemerne. Derfor er det træls, at nogle sætter lighedstegn mellem RGS Nordics udledning af spildevand og dén tilstand, der er i havmiljøet. Vi tror, at Danmarks Naturfredningsforening godt ved, at det forholder sig noget mere nuanceret, siger Ebbe Naamansen til TV2 ØST.
Vil ikke tage skylden
Ved RGS Nordic er bæredygtighedschefen enig i, at havmiljøet har det dårligt. Han vil dog ikke tage skylden:
- Vi er uenige i, at Agersø Sund er påvirket af udledningen fra RGS.
Det ved I med sikkerhed?
- Alle udledninger påvirker selvfølgelig. Men spørgsmålet er, hvad der er væsentligt. De væsentlige påvirkninger er udledningen af kvælstof, fiskeri og invasive arter. Og så er der en række yderligere faktorer, hvor miljøfremmede stoffer også bidrager, siger han til TV2 ØST.
- Er det korrekt, at stoffer og tungmetaller ophobes i havmiljøet, dér hvor de bliver udledt?
- Ja, det kan vi ikke blive uenige om. Men i forbindelse med forarbejdet til miljøgodkendelsen har Slagelse Kommune fået en rådgiver (WSP, red.) til at undersøge tilstanden i Storebælt og Agersø Sund, siger Ebbe Naamansen. Ifølge ham viser undersøgelsen, at miljøfremmede stoffer ikke har en påvirkning på lokalmiljøet i Agersø Sund.
Undersøgelsen konkluderer, at der ikke lader til at være forskel på koncentrationerne af stoffer tæt på rensningsanlægget og længere væk.
Undersøgelse af havmiljøet, WSP-rapporten:
Slagelse Kommune fik i april 2022 organisationen WSP til at lave en undersøgelse af havet ud for rensningsanlægget.
Over to forskellige dage sejlede en besætning på tre personer ud til forskellige stationer i havet for at indsamle vand- og sedimentprøver. Her sammenlignede WSP mængden af blandt andet tungmetaller og flourstoffer i vand tæt på rensningsanlægget med vand fra prøver taget langt væk fra rensningsanlægget.
"COD" står for "Chemical Oxygen Demand." COD-tallet siger noget om mængden af forureningskilder i vandet, som forbruger ilt. Det er med andre ord målinger for, hvor forurenet vandet er. Konklusionen i rapporten lød:
"Der er ingen forskel i næringsstofindholdet eller COD i vandet med afstand fra station 0."
Det betyder, at der ifølge denne her undersøgelse altså ikke lader til at være hverken færre eller flere stoffer tættere på rensningsanlægget ved Stigsnæs i forhold til vandet længere væk. I undersøgelsen skriver WSP:
"Der kan ikke observeres noget mønster i vandkoncentrationer af metaller på tværs af stationer eller dybder."
"Punktudledningen" er dér, hvor RGS Nordic udleder det rensede industrispildevand i havet. WSP konkluderer:
"Hvis punktudledningen var årsag til en øget belastning af miljøfarlige stoffer, som kunne lede til en påvirkning på bundfauna, burde det forventes at koncentrationer af miljøfarlige stoffer ville være højest tæt på udledningen og faldende med afstand væk fra udledningen. Dette er ikke tilfældet og der kan ikke ses nogen forskel på koncentrationer af miljøfarlige stoffer i vand eller sediment mellem stationer som kan tilskrives en punktkilde."
Der er dog ingen tvivl om, at havet er i såkaldt dårlig kemisk tilstand, og at der findes høje mængder af blandt andre tungmetaller og flourstoffer i vandet. WSP skriver selv i undersøgelsen, at datagrundlaget for undersøgelsen er spinkelt, og at der er tale om få prøver, få målestationer og at prøver er udtaget på et enkelt tidspunkt. Alt sammen er faktorer, der øger undersøgelsens usikkerhed.
Blanding eller fortynding
I udkastet til miljøgodkendelsen vil Slagelse Kommune bibeholde brugen af såkaldte blandingszoner.
Både Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund og professor i havmiljø, Stiig Markager, fra Aarhus Universitet, kaldte blandingszonerne for gammeldags og mener, at der blot er tale om fortynding. Ebbe Naamansen fra RGS Nordic forstår ikke foreningernes kritik:
- Blanding eller fortynding. Det er to forskellige ord for den samme ting. Det er en zone, hvor koncentrationen bliver reduceret til et acceptabelt niveau.
Vores udledning betyder meget mindre, end nogle gerne vil have det til at se ud
- Kan I overholde udledningskravene uden en blandingszone?
- Nej, det kan vi jo ikke. Det er der ikke nogle rensningsanlæg i Danmark, der kan. Alle offentlige anlæg har en blandingszone. Blandingszoner er et nødvendigt onde, for der findes ikke teknikker, der kan rense spildevandet ned på de lave niveauer, der er i miljøkvalitetskravene, forklarer han.
Der er intet, der ikke har en effekt
Ifølge bæredygtighedschefen ved RGS Nordic bliver virksomheden syndebuk for samfundets udledning og havmiljøets problemer:
- Når naturforeningerne kritiserer jeres udledning, så mener du, det er ubegrundet?
- Jeg mener, det er for meget at hægte det hele op på, at det er vores skyld, at vi er årsagen til, at havmiljøet har det dårligt. Vores udledning betyder meget mindre, end nogle gerne vil have det til at se ud, siger Ebbe Naamansen.
- Men du vil gerne erkende, at I er medvirkende til havmiljøets tilstand?
- Men hvad betyder det at være medvirkende? Der er ingenting i verden, der ikke har en effekt. Der er stoffer i dét vi udleder. Men når man vurderer på, hvad dét betyder, så er der i WSP-rapporten god dokumentation for, at vi ikke er årsagen til, at det lokale havmiljø hernede har det så dårligt. Det er det samme for andre kystområder i Danmark.
Jørgen Grüner (SF), der er miljøudvalgsformand i Slagelse Kommune, ønskede ikke at kommentere naturforeningernes kritik tidligere på ugen, så længe den endelige miljøgodkendelse var under udformning.
Kommunen forventer at afholde et borgermøde om spildevandet på Skælskør Bibliotek den 4. januar 2023, og at den endelige miljøgodkendelse bliver klar i samme måned.