Storebæltsbroen blev spærret i begge retninger omkring klokken 12. Der er nu genåbnet i begge retninger på Storebæltsbroen oplyser vejdirektoratet.
Broen blev lukket, fordi en lastbiltrailer væltede ude på broen, sagde Jesper Lovmand, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Uheldet skete på højbroen ved den vestlige pylon, oplyser vagtchefen, og trailerne ligger ind over midterautoværnet.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Vi har lukket for al trafik, så der ikke sker yderligere uheld derude, siger Jesper Lovmand.
Ingen personer er ifølge politiet kommet til skade.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ifølge politiet trak arbejdet ud på grund af en kraftig sidevind på broen.
Op til uheldet frarådede myndigheder kørsel over Storebæltsbroen med vindfølsomme køretøjer på grund af kraftig blæst. Den advarsel forventes ophævet klokken 15.00.
Artiklen fortsætter under billedet.
Vagtchef Jesper Lovmand kan ikke umiddelbare svare på, hvorfor lastbilen er kørt over broen trods den advarsel.
Brandvæsnet er kørt ud på broen for at få et overblik over, hvor hurtigt traileren kan fjernes, og trafikken kan åbnes igen.
Opdateres.