Ved Retten i Næstved blev en ung mand idømt otte måneders betinget fængsel med samfundstjeneste for at have kørt i spirituspåvirket tilstand samt at have kørt med hans ven liggende på kølerhjelmen, der gav vennen alvorlige skader.
Hændelsen skete tilbage i efteråret 2018, hvor vennerne var til fest i Vemmelev. Den unge mand ville køre hjem i fuld tilstand, men det forsøgte hans ven at stoppe.
Det endte med alvorlige skader, som vennen pådrog sig ved at lægge sig på kølerhjelmen, hvor han faldt af og fik kraniebrud.
Efter knap et år er dommen faldet, og den er man tilfreds hos anklager Annemarie Nissen. Dommen lyder, at den unge mand ikke må begå andet kriminalitet i et år. Hvis han bryder vilkårene, er konsekvensen at afsone otte måneder i fængsel. Yderligere er han idømt samfundstjeneste på 150 timer, oplyser Annemarie Nissen.
- Jeg er tilfreds med udmålingen af denne sag. Det er helt klart lovgivers intention, at fareforvoldelse, betydelig legemsbeskadigelse i forbindelse med spirituskørsel skal straffes hårdt, fortæller Annemarie Nissen.