16-årig døde af MDMA - blev bisat med et budskab

Et par hundrede venner og pårørende sagde farvel til 16-årige Marcus Christensen fra Dianalund, der i sidste uge døde efter at have indtaget MDMA.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Solen stod smukt over Sorø Klosterkirke. Uden for kirken stod venner og familie, synligt berørte, på den kolde november morgen. I dag blev 16-årige Marcus Christensen fra Dianalund bisat en uge efter hans død.

Familien har nøje udvalgt præcist denne kirke, fordi den er så smuk og ligger tæt på familiens kolonihavehus, fortalte faren, Kim Christensen. 

narko.jpg
Læs også
Advarer mod farlige stoffer:
Dreng afgået ved døden efter at have indtaget MDMA
narko.jpg
Læs også
Advarer mod farlige stoffer:
Dreng afgået ved døden efter at have indtaget MDMA

Han har ønsket, at TV ØST var til stede ved bisættelsen for at sætte fokus på én ting: Hvor vigtigt det er, at unge siger nej tak til stoffer.

Flere mindehøjtideligheder

Sidste lørdag døde sønnen Marcus Christensen, efter han havde indtaget, hvad politiet formoder er MDMA.

Det er et dødsfald, der har rørt mange, og som netop er endt med at blive symbolet på budskabet: Sig nej tak til stoffer. Der har i løbet af ugen været afholdt mindehøjtideligheder på Marcus Christensens skole i Slagelse, der har været fakkeltog i Dianalund, og borgere i byen har dannet en støttegruppe, der skal bringe budskabet ud blandt de unge.

Læs også
16-årig mistede livet til MDMA:
Over 500 deltog i fakkeltog for at mindes
Læs også
16-årig mistede livet til MDMA:
Over 500 deltog i fakkeltog for at mindes

Især Marcus Christensens far har ønsket at sætte fokus på at advare andre unge og forældre mod MDMA. Han vil have, at andre lærer af hans søns død. Så giver det mere mening, siger han.

- Det her må aldrig ske igen

Kort før klokken ti slog kirkeklokkerne og brød tavsheden. Et par hundrede venner og pårørende gik ind i kirken til den private bisættelse. 

Bagefter trillede bilen forsigtigt væk fra kirken. Op ad den store allé med de store træer og solen smukt i baggrunden.

- Det her må aldrig ske igen, udbrød far Kim Christensen ud i luften, efter kisten var blevet kørt væk.

Artiklen fortsætter under billederne...

Det var en smuk novemberdag.
Det var en smuk novemberdag. Foto: Toke Sloth Grøndal - TV ØST

Bisættelse med et budskab

Bagefter mødtes alle ved slotssøen i en uformel stemning over en sodavand og en øl. Der blev krammet og fortalt historier om Marcus Christensen.

Nogle af de fremmødte kendte ikke den 16-årige dreng privat, men deltog som ildsjæle fra Dianalund med et budskab og den nye initiativgruppe: "Nej tak".

Artiklen fortsætter under billederne...

 
  Foto: Toke Sloth Grøndal - TV ØST
Støttegruppen var mødt op med flyers til dagens bisættelse.
Støttegruppen var mødt op med flyers til dagens bisættelse. Foto: Toke Sloth Grøndal - TV ØST

Støttegruppen er oprettet på Facebook, og i dag delte de små flyers ud til de fremmødte unge. 

Initiativgruppen vil sammen med myndighederne forsøge at komme stofferne til livs. Og i dag viste de deres respekt.

Møde i Dianalund MDMA
Læs også
Initiativtager i Dianalund: - Vi kan ikke jage stofferne væk med fakler og høtyve
Møde i Dianalund MDMA
Læs også
Initiativtager i Dianalund: - Vi kan ikke jage stofferne væk med fakler og høtyve

- Det var meget meget smukt. Det var meget rørende. Det sætter virkelig nogle tanker i gang, når man ser den kiste, og man ser alle de unge, der kommer og lægger blomster, siger Katja Kondas fra Dianalund. 

Tag lyset med

Lise Høgh bor selv i Slagelse, men er fra lokalområdet og mistede for 20 år siden sin bror til stoffer. Derfor har historen om den 16-årige Marcus Christensen berørt hende.

- Præsten snakkede lidt om lyset. At vi skal tage det med os nu alle sammen. Så det vil vi bære videre og prøve at se, om vi kan skabe noget lys fo de andre unge mennesker, siger Lise Høgh. 

Da TV ØST forlod Sorø Klosterkirke, var der stadig mange venner og pårørende tilbage ved søen, der mindedes Marcus Christensen i det smukke novembervejr.


Nyhedsoverblik