Anklaget for at voldtage 13-årig elev - skole fik flere advarsler om tiltalt lærer

En skole fik henvendelser fra flere elever, der angiveligt havde oplevet grænseoverskridende adfærd fra en 32-årig lærer tiltalt for voldtægt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I dag, mandag, fortsætter sagen mod en 32-årig idrætslærer fra Sorø Kommune, der blandt andet er tiltalt for at have voldtaget en 13-årig elev på skolen.

Sagen kører ved Retten i Næstved.

Det er under dagens retsmøde blandt andet kommet frem, at skolen fik henvendelser fra flere elever, der havde oplevet grænseoverskridende adfærd fra læreren.

Mandag har blandt andre skolelederen på skolen vidnet. Han fortalte blandt andet, at ledelsen allerede i efteråret 2017 fik henvendelser vedrørende læreren. Henvendelserne handlede om, at læreren talte hårdt og groft til både elever og kollegaer.

Klappede pigerne bagi

Senere fik skolelederen også flere henvendelser om, læreren var pågående over for pigerne - blandt andet på en lejrskole i september 2018.

quote Han var fysisk pågående over for pigerne, og han havde et upassende sprogbrug

Skoleleder i retten

20181021-181404-1-1920x1278we.jpg
Læs også
Anklaget for voldtægt af 13-årig:
Lærer forklarer overgreb med PTSD
20181021-181404-1-1920x1278we.jpg
Læs også
Anklaget for voldtægt af 13-årig:
Lærer forklarer overgreb med PTSD

Der kom henvendelser fra tre forskellige lærere. De havde været ude at bade, hvor tiltalte kastrede rundt med eleverne - også piger i bikini.

Lærerne talte bagefter sammen under aftensmaden og blev enige om, at det skulle de lade være med. Alligevel gjorde han det angiveligt igen dagen efter, forklarede skolelederen. 

Den 31. oktober 2018 modtog lederen en klage fra en af drengene på skolens forældre. Forælderen havde fået at vide af sin søn, at læreren kaldte dem “pikhoved” og andre grænseoverskridende ting. Eleven havde også fortalt sine forældre, at læreren nogle gang klappede pigerne bagi. 

Det er læreren tiltalt for:

Der er 12 forhold i sagens anklageskrift.

 

Seks af forholdene drejer sig om blufærdighedskrænkelser. Læreren skulle blandt andet kort før sommerferien 2018 have bedt den 13-årige pige om at følge med ind i et skur ved skolens idrætshal, hvor han skulle have givet hende en kjole, hun skulle tage på. Derefter befølte han angiveligt den unge pige. Generelt handler flere af blufærdighedskrænkelserne om, at læreren har befølt den unge pige intime steder.

 

Læreren er desuden tiltalt for at have opfordret den 13-årige pige til at se porno og for at sende hende pornofilm på Messenger samt for at bede pigen om at filme sig selv.

 

Han er også tiltalt for at tage en anden pige på skolen på bagdelen og for flere gange at røre en tredje og fjerde pige på brysterne uden på tøjet.

​​​​​

Læreren skulle desuden flere gange have tvunget den 13-årige pige til at give ham oralsex og have rørt hende intime steder. Han skulle have holdt hendes arme fast og have sagt noget lignende "du skal gøre, hvad jeg beder om, ellers går det udover din familie".

 

Han er også anklaget for at have voldtaget den 13-årige pige, selvom hun flere gange sagde "nej" og "lad være", og selvom hun angiveligt forsøgte at komme fri ved at sparke ham på skuldrene og forsøge at sætte sig op. Han skulle derudover have filmet, at han tvang hende til at udøve oralsex på ham.

 

I et andet tilfælde er han anklaget for at voldtage hende i en skov ved skolen, hvor han blandt andet skulle have taget hende om halsen og klemt til, så hun ikke kunne få vejret.

 

​​​​​​Læreren er også tiltalt for forsøg på besiddelse af børnepornografi ved at bede den 13-årige sende nøgenbilleder af sig selv.

 

Derudover er han tiltalt for vidnetrusler. Han skulle angiveligt have fortalt den 13-årige pige, at han var tidligere soldat og med i en hemmelig gruppe, som ville slå hende og hendes familie ihjel, hvis de fandt ud af, at hun kendte til gruppen. Han skulle også have sagt, at de ville slå hende og familien ihjel, hvis hun fortalte, hvad der var sket.

 

 

Kilde: Anklageskriftet

Troede, der var tale om misforståelser

Samme dag skulle skolelederen også have fået en henvendelse fra en anden dreng og en pige. Pigen fortalte, at der var berøringer fra læreren, der var ubehagelige.

Tiltalte var blevet sygemeldt fem dage før den henvendelse.

- Havde du møder med tiltalte om, at han skulle holde en professionel adfærd omkring børnene, spurgte anklager Siw Olsen skolelederen i retten.

quote Han var meget rystet over, at der var nogen, der troede, at han var grænseoverskridende

Skoleleder i retten

Overgreb
Læs også
Anklaget for voldtægt - lærer erkender seksuelt forhold til elev
Overgreb
Læs også
Anklaget for voldtægt - lærer erkender seksuelt forhold til elev

- Ja. Det er på baggrund af de henvendelser, vi fik i september. Han var fysisk pågående over for pigerne, og han havde et upassende sprogbrug. "Du risikerer at miste dit barn og din kone, og du risikerer ikke at kunne arbejde med børn igen. Det kan misforstås, det du gør", sagde jeg til ham.

Skolelederen forklarede, at han troede, der var tale om misforståelser, og derfor gjorde han ikke yderligere.

Kollega: Hans forhold til pigerne var for nært

Få dage efter i efterårsferien skrev tiltalte i en mail til skolelederen, at han var meget påvirket af det hele.

- Han skrev, at det ikke havde noget på sig, og han var meget rystet over, at der var nogen, der troede, at han var grænseoverskridende, forklarede skolelederen i retten. 

- Han var meget overbevisende, og vi troede faktisk, at det var det.

Også en af den tiltaltes tidligere kollegaer forklarede i dag i retten, at han i kollegaens optik havde et lidt for nært forhold til pigerne i idrætsundervisningen.

- Han prikkede pigerne i siden. Og hvis han skulle undersøge en lårskade for eksempel, så gik han meget langt op ad låret, forklarede kollegaen, som underviste i idræt sammen med den tiltalte lærer.

Tiltalte forklarede, at han har PTSD

Under den tiltaltes egen forklaring i retten i sidste uge erkendte han at have haft et seksuelt forhold til den 13-årige pige, men han nægtede sig skyldig i voldtægt, vold og trusler, som han er tiltalt for. 

quote Han prikkede pigerne i siden. Og hvis han skulle undersøge en lårskade for eksempel, så gik han meget langt op ad låret

Kollega i retten

retten_næstved.jpg
Læs også
Folkeskolelærer tiltalt for voldtægt af elev
retten_næstved.jpg
Læs også
Folkeskolelærer tiltalt for voldtægt af elev

Han forklarede, at forholdet var frivilligt, og at den dengang 13-årige elev selv efterspurgte de seksuelle handlinger, og at han ikke formåede at sige fra, fordi han lider af PTSD.

- Da jeg samtidig havde rigtig meget undervisning, blev jeg mere og mere presset og fik et stort tilbagefald i PTSD i den forbindelse. Det gjorde, at jeg simpelthen var for dårlig til at sige fra, lød lærerens forklaring.

Under dagens vidneforklaring fra skolelederen kom det frem, at han ikke var bekendt med, at læreren led af PTSD, da han blev ansat i 2017. Men sidste skoledag den 29. juni 2018 forklarede tiltalte, at en overflyvning af helikopter over hans bolig har reaktiveret hans posttraumatiske stress. Det var angiveligt første gang, skolelederen hørte om hans PTSD. 

Psykolog: 13-årig er dybt traumatiseret

I retten kom det også frem, at den 13-årige pige, som er sagens hovedperson, er blevet dybt traumatiseret af hændelsen. Det fortalte en psykolog fra Børnehuset, der har haft flere krisesamtaler med den forurettede.

- Jeg husker det som en pige, der var enormt følelsesmæssigt belastet og bange. Hun var i alarmberedskab og talte meget om, hvad der kan komme til at ske hende og hendes familie, forklarede hun i retten. 

quote Jeg husker det som en pige, der var enormt følelsesmæssigt belastet og bange. Hun var i alarmberedskab og talte meget om, hvad der kan komme til at ske hende og hendes familie

Psykolog

Psykologen har lavet flere psykologiske test af den 13-årige pige, hvor hun scorede højt på symptomer, der handler om traume, ængstelighed og frygt.

- Vi talte om, at hun var meget traumebelastet. Hun har tegn på PTSD, og man skal være opmærksom på det i en videre udredning, sagde psykologen i retten. 

Tiltalt for andre blufærdighedskrænkelser

Ifølge anklageskriftet har den tiltalte lærer voldtaget den 13-årige pige to gange mellem juni og oktober 2018. Den ene gang i et skur i nærheden af den skole, han var ansat på. Og den anden gang i en skov i nærheden af skolen.

Ved den ene af voldtægterne har manden ifølge anklageskriftet udsat den mindreårige elev for vold af særlig farlig karakter ved at tage kvælertag på hende.

Manden er også tiltalt for trusler mod vidner. Han skal have fortalt eleven, at han ville slå hende og hendes familie ihjel, hvis hun fortalte, hvad der var sket. Blandt andet sagde han til hende, at han var medlem af en hemmelig gruppe af soldater, og hvis han ikke selv kunne slå hende ihjel, så ville han få nogle andre til det.

Læreren er også tiltalt for at have blufærdighedskrænket en anden elev samt at forsøge at komme i besiddelse af børnepornografi ved at filme nogle af sine overgreb.

Efter sagen er blevet omtalt i medierne, har politiet fået to ekstra anmeldelser om blufærdighedskrænkelse, hvor læreren angiveligt har befølt elever. Disse indgår også i sagen.

Anklagemyndigheden går efter en straf på mindst fire års fængsel. Sagen er berammet til seks retsdage, og det forventes, at der falder dom den 2. december 2019. 


Nyhedsoverblik