Politi efter fund af lig: Ser også på andre sager

Politiet venter først i næste uge at kunne bekræfte, om den døde mand i den tidligere grusgrav i Blæsinge er identisk med savnet mand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Vi kan ikke sige noget om de konkrete omstændigheder ved fundet af den døde, før vi er færdig med at identificere personen og færdiggøre de retsmedicinske undersøgelser.

Læs også
Politi finder lig i grusgrav
Læs også
Politi finder lig i grusgrav

Sådan lyder meldingen fra efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fredag – én dag efter, at politiet fandt en afdød person i Blæsinge Grusgrav mellem Ruds Vedby og Slagelse.

Artiklen fortsætter under luftfotoet.

Det var i dette område, at den døde person blev fundet.
Det var i dette område, at den døde person blev fundet. Foto: Skraafoto.dk, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Montage: TV2 ØST.

Undersøgelsen af grusgraven skete som led i eftersøgningen af den 68-årige Kiehn Georg Andersen, der forsvandt samtidig med, at hans hus ved Ruds Vedby søndag morgen blev ramt af en voldsom brand. Det var henvendelser fra offentligheden, der førte politiet til grusgraven.

Mistænkelig brand

Politiet har tidligere sagt, at de opfatter branden ved Ruds Vedby som mistænkelig og har lige siden søndag arbejdet intensivt på at finde manden og opklare årsagen til branden i huset.

Læs også
Politiet:
Flere undersøgelser før afdød fra grusgrav kan identificeres
Læs også
Politiet:
Flere undersøgelser før afdød fra grusgrav kan identificeres

De nærmere omstændigheder ved fundet af den døde er endnu ikke blevet offentliggjort. Vi ved således ikke, om den døde har været udsat for en forbrydelse, om hans krop bærer tegn på vold, eller om vedkommende blev fundet på land eller i en af de store søer i grusgraven.

- Jeg kan ikke sige noget om delelementer i efterforskningen lige nu, men det er jo ingen hemmelighed, at der var været indsat dykkere i arbejdet, siger efterforskningslederen.

Artiklen fortsætter under kortet.

Så langt er der mellem den 68-åriges hjem i Ruds Vedby, og hvor politiet torsdag fandt et lig.
Så langt er der mellem den 68-åriges hjem i Ruds Vedby, og hvor politiet torsdag fandt et lig. Foto: Nick Abildgaard

Der er i offentligheden blevet spekuleret i, om Kiehn Georg Andersen kan være forsvundet frivilligt – men det mener hans pårørende ikke er sandsynligt.

- Der har ikke været nogen tegn på, at han ikke var i balance, og han er ikke en mand, der ville gøre sådan noget som det her, sagde sønnen, Jack Andersen, til Sjællandske onsdag.

Kiehn Georg Andersen er pensionist, jæger og formand for den lokale forening for møntsamlere, Vestsjællands Numismatiske Forening. Derudover sælger han også antikviteter.

Artiklen fortsætter under videoen.

Politiets efterforskere var talstærkt til stede i grusgraven i går.
blaesinge_grusgrav.jpg
Læs også
Stor eftersøgning i grusgrav: Politiet leder efter 68-årige Kiehn Georg Andersen
blaesinge_grusgrav.jpg
Læs også
Stor eftersøgning i grusgrav: Politiet leder efter 68-årige Kiehn Georg Andersen

Anden politikreds kæmper med lignende sag

Mens Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi arbejder på at opklare sagen i grusgraven og branden i Ruds Vedby, sidder Midt- og Vestsjællands Politi med en drabssag fra Gundestrup ved Lammefjorden.

Her blev 65-årige Finn Steensen Ørsdahl den 14. februar fundet død i sit brændende hus. Huset udbrændte, men en undersøgelse afslørede, at den 65-årige mand før sin død havde været udsat for grov vold, og at branden var påsat.

Der er omstændigheder ved de to sager, der ligner hinanden, og politiet er opmærksomme på, at der kan være sammenfald sagen fra Ruds Vedby og sagen fra Gundestrup.

52565939_2258601277696171_1634950052218667008_n.jpg
Læs også
Mand fundet i udbrændt hus udsat for grov vold inden sin død
52565939_2258601277696171_1634950052218667008_n.jpg
Læs også
Mand fundet i udbrændt hus udsat for grov vold inden sin død

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at de naturligvis taler sammen Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Man arbejder fortsat med efterforskningen af sagen i Gundestrup, uden at der dog er kommet gennembrud i efterforskningen. Politikredsen oplyser samtidig, at det er for tidligt at sætte lighedstegn mellem de to sager. Derfor er det også for tidligt at overveje et eventuelt samarbejde om efterforskningen.

Artiklen fortsætter under videoen fra branden i Gundestrup.

I vinterferien blev en mand fundet omkommet i et udbrændt hus. Politiet mener, at der kan ligge en forbrydelse bag.

Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi siger, at man her også er opmærksomme på andre sager i efterforskningen – også i andre politikredse.

- Vi er endnu ikke der, hvor vi kan sige, hvad der er sket. Men det er klart: Vi tænker jo også over de her sager, ligesom alle andre gør, siger han.


Nyhedsoverblik