En farlig trend spreder sig på Midtsjælland.
Den seneste tid har børn og unge i Sorø via sociale medier aftalt at mødes for at slås på samme måde som det kendes fra hooliganmiljøet og film som Fight Club.
En privatoptagelse, som TV2 ØST er kommet i besiddelse af, viser, at to mørkklædte drenge mødtes i et boligområde for at slås, mens flere andre unge stod omkring dem og råbte.
Hos Red Barnet vækker episoderne bekymring for psykolog Kuno Sørensen. Derfor opfordrer han forældre til børn, som enten deltager i arrangerede slagsmål eller overværer slagsmålene, om at tale med dem og gøre det direkte.
Men vi ser det samme hos granvoksne mænd, som arrangerer den slags kampe mellem Brøndby og FC København eller andre fodboldklubber
- Det vigtige som forældre er, at man skal gå dem (ens barn, red.) på klingen og prøve at snakke med dem om, hvad der motiverer dem til at deltage. Føler de sig presset? Eller fordi de synes, det er fedt? Man skal snakke med dem om, hvordan man kan stoppe det her, fordi det er en rigtig, rigtig dårlig måde at være sammen med andre mennesker på ved at banke løs på dem.
Barnet kan skammer sig
Sådan en samtale kræver dog ifølge Kuno Sørensen, at man som forældre i forvejen har en god dialog med sit barn.
- Det kan måske være udfordringen, fordi barnet måske er flov over det eller skammer sig. Men det vigtigste er ens ansvar som forældre og opdrage sine børn og give dem nogle hensigtsmæssige måder at være sammen med andre mennesker på. Derfor kræver det, at man som forældre stiller op og er insisterende og får dem talt fra det, siger Kuno Sørensen.
Artiklen fortsætter under videoen.
Hvordan tager med snakken om arrangerede slagsmål med sine børn?
- Man skal som udgangspunkt begynde med at være lidt undersøgende og undrende. Spørg, hvad der får barnet til at være med, og hvad barnet får ud af det. Det kan afdække, hvad der driver dem ud i det. Nogle kan være tvunget ud i det, eller nogle kan føle, at dem, de kæmper mod, er nogle dumme svin, som bare skal jordes og alt muligt andet, svarer Kuno Sørensen og fortsætter:
- Der må man tage en dialog med dem om, at man behandler andre mennesker ordentligt, selvom man måske er uenig med dem. Hele den her moral- og etikdebat er man som forældre forpligtede til at tage med sine børn. Hvordan er man et godt menneske? Hvordan er man en god kammerat?
Sådan hjælper du dit barn:
- Husk at interesser dig for hvad dit barn foretager sig.
- Snak med dem om, hvordan man opfører sig som et ordentligt menneske.
- Hjælp dem til at skabe tilhørsforhold på andre måder end gennem slåskampe.
Kilde: Red Barnet.
Hvis man som forældre ikke har en god dialog med sit barn, hvordan kan man så spotte, om de muligvis deltager i arrangerede slåskampe?
- Hvis man er bekymret for, at ens barn kan være involveret i det, så er det en god idé at kontakte SSP, fordi det meget ofte er dem, der har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der foregår, og hvem der kunne være involveret. På den måde kan man efter aftale med SSP tale med sit barn om, svarer han.
Derfor skal man som forældre heller ikke lade sig affeje af et afvigende svar, hvis ens barn kommer hjem med blå mærker, og man spørger ind til mærkerne.
- Man skal virkelig holde fast og gå dem på klingen i forhold til, om de kan være med, når man nu ved, hvad der sker lokalt, siger Kuno Sørensen.
Minder om kampe mellem hooligans
Når Kuno Sørensen skal forsøge at forklare, hvad der driver unge til at deltage i planlagte slåskampe, peger han på identitet og tilhørsforhold blandt de unge.
- Man ser det som kampe mellem fodboldklubber, man ser det som kampe mellem skoler, hvor den anden skole skal kanøfles. Eller det kan være andre grupperinger, hvor man har brug for et gruppetilhørsforhold. Og noget af den måde, hvor man kan mærke gruppetilhørsforholdet og styrke det, er ved at gå sammen med ens gruppe og markere, at man er bedre eller stærkere end de andre. Det er et socialpsykologisk fænomen, som hører med til identitetsdannelsen blandt de unge, siger Kuno Sørensen.
- Men vi ser det samme hos granvoksne mænd, som arrangerer den slags kampe mellem Brøndby og FC København eller andre fodboldklubber. Det er territorialmarkering og gruppetilhørsforhold, som man oplever ved at blive styrket den vej igennem, tilføjer han.