Artiklen er opdateret 2. august 2021
Det fremgik tidligere, at der var tale om en elbil, som var brudt i brand. Det viser sig dog, at der er tale om en hybridbil, og derfor er artiklen blevet opdateret den 2. august 2021.
Der udbrød først på aftenen søndag brand i en hybridlbil på Søbakken i Sorø. Branden udviklede en usynlig og giftig gas, som er sundhedsskadelig ved indånding.
Sydsjælland-og Lolland Falsters Politi udsendte derfor en beredskabsmeddelelse, hvor beboerne i området Søstrædet og Søbakken blev bedt om at gå inden døre og søge information hos medierne.
Men nu er branden kommet helt under kontrol, og derfor har politiet afblæst alarmen.
Politiet opfordrer dog til, at man kontakter lægen, hvis man har indåndet gas fra branden og bliver dårlig.
Foto: Lind Foto