Det var et træ, der væltede ned over den 55-årige, da han kom kørende på Parnasvej i Sorø.
Han døde på stedet.
Træet, der kostede den 55-årige livet, var blevet savet over med en motorsav.
Onsdag anholdt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fire primært yngre mænd i sagen.
De er alle sigtet for drab.
Torsdag bliver de fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Næstved.
Både Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt Midt- og Vestsjællands Politi har desuden fortalt, at de tidligere har oplevet flere lignende episoder - dog uden personskade.