Borgmester håber sag om omdiskuteret konto snart afsluttes

Det glæder borgmester i Sorø Kommune, Gert Jørgensen (K), at der er sat et foreløbigt punktum i sagen om den omdiskuterede borgmesterkonto.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgmester Gert Jørgensen (K) glæder sig over, at der tirsdag er sat et foreløbigt punktum i sagen om den omdiskuterede borgmesterkonto i Sorø Kommune.

- Jeg er rigtig glad for, at jeg bliver bekræftet i, at jeg har gjort, som jeg blev vejledt, men jeg afventer fortsat den endelige beslutning fra Ankestyrelsen, siger borgmesteren.

Kommunen har tirsdag informeret Ankestyrelsen om resultaterne fra den eksterne revisionsrapport om den såkaldte borgmesterkonto.

Flere fejl i administration

Borgmesterkontoen, der internt i kommunen er blevet kaldt borgmesterpuljen, har det seneste års tid været i offentlighedens søgelys. Kontoen, der har været administreret af borgmester Gert Jørgensen, har siden hans tiltræden i 2014 samlet set brugt for 142.000 kroner. 

Den eksterne rapport konkluderer samme problematikker, som kommunen selv fandt ved sin første redegørelse i juni 2023.

Læs også
Sorø Kommune afskaffer omdiskuteret borgmesterkonto
Læs også
Sorø Kommune afskaffer omdiskuteret borgmesterkonto

Her kunne kommunen konstatere en række fejl og uhensigtsmæssigheder i kommunens administration af borgmesterpuljen - blandt andet at forvaltningen af borgmesterpuljen ikke har haft en tilstrækkelig dokumentationspraksis, klare procedurer og kontrolforanstaltninger.

Den eksterne rapport konstaterer også, at kommunens tiltag for at rette op på praksis er dækkende og i overensstemmelse med gældende regler.

Kunne fremvise dokumentation

Borgmesterkontoen har betalt for rallyløb, julefrokoster og givet borgmester Gert Jørgensen (K) med ledsager tilskud til billetter og spisning ved en række koncerter.

I december blev kontoen afskaffet efter at have været i offentlighedens søgelys i længere tid.

Læs også
Politisk flertal raser over redegørelse af borgmesterkonto
Læs også
Politisk flertal raser over redegørelse af borgmesterkonto

Gert Jørgensen kalder dagens afgørelse for et vigtigt trin på vejen, og han håber, det er et skridt i retning mod et endeligt punktum i sagen.

Han er særligt glad for, at han har været i stand til at fremvise dokumentation for alle forbrug på borgmesterkontoen i de seneste 12 år. 

- Jeg er meget glad for at, jeg aldrig sletter mine e-mails, for der er dele af undersøgelsen, som ligger så langt tilbage, at det er svært at huske, siger han.


Nyhedsoverblik