Der kan dukke mange gamle sager frem, når man renoverer et køkken på et gammelt gods. Det ved de alt om på det historiske Kragerup Gods på Vestsjælland, hvor håndværkere er i fuld gang med at renovere godskøkkenet.
Det var dog ikke bare gammelt skrammel en tømrer fandt, da han kiggede bag et skab. Her stod nemlig en Fanta-flaske, som tydeligivs ikke var af nyere dato. Flasken indeholdt dog ikke sodavand, men et fint, sammenrullet og håndskrevet brev med denne tekst:
<em>Jeg er født den 22-2-1950 og er nu 16 år</em>
Dato 22. juni 1966
Dette skab er lavet hos Tømrermester Bruno Frederiksen i Slagelse af snedkersvend Willy Sørensen og snedkerlærling Bjarne Larsen. Det blev lavet med en del bekymringer') men blev dog færdig.
Jeg er født den 22-2-1950 og er nu 16 år.
Bjarne Larsen
Kragerup Gods valgte torsdag at dele fundet af det knap 54 år gamle brev på Facebook med en efterlysning af Bjarne. Det gjorde man, fordi det var en sjov historie, fortæller Dennis Dahl, hotelchef på Kragerup Gods til TV2 ØST:
- Vi syntes, det kunne være en sjov historie på Facebook, og om vi kunne finde Bjarne på den måde, siger Dennis Dahl.
Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget
Stadsarkivet fandt Bjarne
Den sjove efterlysning af den nu ikke så unge håndværker blev delt over 2.200 gange på Facebook og er ifølge godset havnet i over 170.000 danskeres Facebook-feed.
- Det er helt vildt, siger Dennis Dahl.
Han var ret overrasket, da jeg spurgte, om han som 16-årig havde været snedkerlærling
På opslagets kommentarfelt er brugerne flittige til at dele deres viden, og flere kan blandt andet fortælle om Bjarne Larsens mester Bruno Frederiksen, som var en prominent mand på Slagelse-egnen og blandt andet var byrådsmedlem.
Opslaget er nået så langt ud, at efterlysningen nu har givet pote.
- Vi blev kontaktet af stadsarkivet i Slagelse, som havde set vores efterlysning. De havde fundet Bjarne, som i dag bor i København, fortæller Dennis Dahl.
Artiklen fortsætter under billedet
En gave til Bjarne
Dennis Dahl fortæller, at han allerede har ringet til Bjarne, der ifølge hotelchefen ikke helt vidste, hvad han skulle sige.
- Han var ret overrasket, da jeg spurgte, om han som 16-årig havde været snedkerlærling, fortæller Dennis Dahl.
Den fine hilsen har skabt store smil på det gamle gods, som gerne vil takke Bjarne Larsen.
- Bjarne fylder 70 år her senere på måneden, så vi syntes, det var en anledning til at give ham et godsophold her hos os, fortæller Dennis Dahl.
Flasken i skabet er ifølge hotelchefen en form for signatur fra tømreren, som man først ville finde, den dag skabet pilles ned.
Tilbage i 1966, da skabet i godskøkkenet blev bygget, var Kragerup Gods udelukkende et landbrug. Først i 1990’erne begynder man at arrangerer fester, da Birgitte Dinesensen overtager godset fra sin far. I dag er godset hotel og konferencecenter med 70 ansatte.