Når klimaregnskabet skal gøres op, er landbruget en af de brancher i Danmark, som vejer tungest. Men faktisk kan den enkelte landmand gøre meget for at skåne både miljø og klima. Det ved Rasmus Eriksen, landmand fra Sigridshøj ved Kalundborg, om nogen.
I syv år har han på sin plantebedrift arbejdet med såkaldt præcisionslandbrug for at nedsætte ressourceforbruget og dermed udledningen af CO2.
- Det er supervigtigt. For jeg synes, vi skal tænke over, hvordan vi bruger vores ressourcer. Og så giver det rigtig god mening både for bundlinjen og for miljøet, at vi optimerer vores ressourceforbrug, fortæller han til TV2 ØST.
På den længere bane håber jeg, at vi kan skabe en større tillid og troværdighed over for forbrugerne
Og det er ikke kun i forhold til det nationale klimaregnskab, at der er god ræson i at sænke sit forbrug, påpeger Rasmus Eriksen:
- På den længere bane håber jeg, at vi kan skabe en større tillid og troværdighed over for forbrugerne.
Blandt andet har Rasmus Eriksen ved brug af moderne teknolog fået "scannet" sine marker.
På den måde har han nøjagtigt kunnet kortlægge behovet for gødning, kvadratmeter for kvadratmeter, som i sidste ende betyder mindre gødning kørt ud på marken og dermed mindre udledt CO2.
Landbrugsrådgivningen VKST beskriver i dag Rasmus Eriksen som værende klimamæssigt langt fremme i forhold til landets øvrige landmænd. Og det havde 44 landmænd fra resten af Sjælland i dag taget dagen fri fra traktor og stald for at blive klogere på.
Skal se muligheder
Ifølge den seneste opgørelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bidrager landbrugssektoren med 22,4 procent af Danmarks totale udledning af drivhusgasser omregnet i såkaldte CO2-ækvivalenter. CO2-ækvivalenter en fælles måleenhed for klimagassernes forurening.
Der er med andre ord nok at tage fat på for branchen.
Jeg tror, det er ved at gå op for de fleste af os, at det bliver en del af fremtiden
For landmændene gælder det om at være beredte på en forandring, forklarer Henrik Søndergaard, der er ledelses- og virksomhedsrådgiver i landbrugsrådgivningen VKST – som også var initiativtager til dagens arrangement.
- Det er vigtigt for landbruget at se ind i de muligheder, der ligger i at få udviklet både sit eget mindset og sin virksomhed til fremtiden, siger han.
Derfor handlede dagens kursus også om at give landmændene indsigt i nye muligheder for at udvikle deres bedrifter, så de står mere robuste til en fremtid, hvor klimakrav kommer til at fylde mere.
- Vi oplever, flere og flere tager det til sig, og vi hører det alle steder fra – så det er klart – de er nysgerrige. De vil gerne vide mere, for nu begynder det at blive rigtig konkret, siger Henrik Søndergaard.
Søger konkrete værktøjer
En af dem, som var mødt frem tirsdag, var landmand Nikolaj Johansen, som er medejer af en svinegård ved Kalundborg.
- Jeg tror, det er ved at gå op for de fleste af os, at det bliver en del af fremtiden. Og det ikke er noget, vi kan se bort fra, og det er noget, vi alle sammen kommer til at arbejde med, siger han om behovet for at tænke på klimaet som landmand og tilføjer:
- Det er ikke kun inden for landbruget. Det er alle erhverv i hele Danmark og hele verden.
Han oplever ikke, at landbruget er tvunget til at skulle engagere sig i at gøre branchen mere klimavenlig.
- Det er noget, vi alle skal arbejde med, konstaterer han og tilføjer:
- Men det bliver helt sikkert en udfordring, hvordan vi skal tackle og arbejde med det i vores hverdag i vores virksomheder.
Han mener dog også, det er vigtigt med konkrete værktøjer, hvis landbruget skal lykkes med at skabe forandring:
- Så det også økonomisk kan hænge sammen med det, vi laver til hverdag, påpeger han.