Lastbil kører ind i bro - nu er motorvej genåbnet

En person er kørt til kontrol på sygehuset, efter en lastbil med kran på ladet har ramt en bro.

Vestmotorvejen har mandag aften været helt spærret i over tre timer ved afkørsel 37, Sorø, i retning mod Køge.

Årsagen er ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi et færdselsuheld.

- En lastbil med en kran har påkørt motorvejsbroen ved Bjernedevej.

- Motorvejen er helt spærret i østgående retning og trafikanter bedes finde alternative veje eller køre af ved afkørsel 37, skriver politiet mandag aften på X. 

Autoværnet på motorvejsbroen, der fører Bjernedevej hen over motorvejen, er ødelagt, og broen vil være lukket på ubestemt tid.
Autoværnet på motorvejsbroen, der fører Bjernedevej hen over motorvejen, er ødelagt, og broen vil være lukket på ubestemt tid. Foto: René Lind - Lind Foto

Ifølge vagtchef Nicolai Lynge har føreren af en en lastbil med en kran på ladet glemt at sænke kranen, da han er kørt ind på motorvejen.

- Selve kranarmen er blevet revet af og ligger på tværs af motorvejen.

- En en varebil er kørt ind i kranarmen. Føreren af varebilen er kørt til kontrol på sygehuset.

Læs også
Bro rives ned efter uheld - fører sigtes
Læs også
Bro rives ned efter uheld - fører sigtes

Føreren af lastbilen er en 35-årig mand fra lokalområdet, som også er blevet kørt til kontrol på sygehuset i Slagelse, oplyser politiet.   

Både motorvejens to spor i østgående retning, og den bro, der fører Bjernedevej hen over motorvejen, var som følge af kollisionen lukket for trafik i flere timer mandag.

Det er ifølge politiet endnu for tidligt at sige, om der er sket noget strafbart i forbindelse med kollisionen.

Artiklen er opdateret:
Artiklen er opdateret, efter vejen er blevet genåbnet igen.

Nyhedsoverblik