Lastbil væltet ned i Susåen

Tidligt onsdag morgen blev Skelbyvej ved Vester Broby afspærret.

Afspærringen skyldes, at en lastbil kørte ud over autoværnet og ned i Susåen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

quote Det er en stor, tung lastbil, som kræver et specialkøretøj

Vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Uheldet skete cirka klokken 07.00 på rute 239 mellem Sorø og Glumsø - nærmere bestemt mellem Alstedvej og Næsbyvej.

Ulykken har fundet sted ved Broby, og politiet har arbejdet på stedet i flere timer
Ulykken har fundet sted ved Broby, og politiet har arbejdet på stedet i flere timer Foto: Michael Nordborg

- Det er en stor, tung lastbil, som kræver et specialkøretøj. Derfor vil vejen være spærret i begge retninger et stykke tid endnu, siger vagtchefen til TV 2.

Lige siden har Midt- og Sydsjællands Brand & Redning bistået politiet med at bjærge den forulykkede lastbil.

Læs også
Politiet kommer med nyt om kampesten på mørk landevej
Læs også
Politiet kommer med nyt om kampesten på mørk landevej

I alt ti medarbejdere fra brandvæsnet har hjulpet med bjærgningen, men onsdag eftermiddag var de ifølge vagthavende ikke længere på stedet, da det var lykkedes at bjærge lastbilen. 

Ifølge politiet er vejen dog stadig afspærret klokken 13.00, og det er uvist, hvornår den åbner for trafik igen.  

Ulykken har fundet sted ved Broby, og politiet har arbejdet på stedet i flere timer
Ulykken har fundet sted ved Broby, og politiet har arbejdet på stedet i flere timer Foto: Michael Nordborg

Det er ifølge politiet uvist, hvorfor lastbilen havnede i åen. 

Billeder fra stedet viser, desuden at en personbil er beskadiget. Politiet kan dog ikke oplyse, om det har en sammenhæng med hændelsen. 

Politikredsen kan ikke oplyse tilstanden på de involverede.


Nyhedsoverblik