Par reddet ud af brændende rækkehus

Takket være mandens snarrådige indsats havde brandvæsnet ikke meget arbejde, da de kom frem til rækkehuset.

Et efterladt stearinlys kunne have fået fatale følger for et par i Munke Bjergby.

Fredag morgen opdagede en mand, at der var ild i et rækkehus i den vestsjællandske by sydøst for Dianalund, da han kørte forbi huset.

quote Der er ingen tvivl om, at manden reddede deres hus

Søren Hückelkamp, indsatsleder ved Slagelse Brand og Redning

Manden, der er tidligere brandmand, havde en pulverslukker bag i bilen og gik resolut i gang med at bekæmpe flammerne, imens han ringede 112.

Klokken 07.50 modtog Slagelse Brand og Redning alarmen om bygningsbrand og rykkede ud med slukningsmateriel og mandskab.

Ilden blev begrænset

Takket være mandens snarrådige indsats var der dog ikke så meget at gøre for brandfolkene.

- Det har reddet huset, at han var så hurtig. Det har begrænset ilden, så den ikke når at få fat under taget, siger indsatsleder ved Slagelse Brand og Redning Søren Hückelkamp og tilføjer:

- Samtidig får han også reddet beboerne, en mand og en kvinde, ud af huset.

Læs også
Vanvittig manøvre på Storebæltsbroen med politibil i bakspejlet
Læs også
Vanvittig manøvre på Storebæltsbroen med politibil i bakspejlet

Til gengæld kunne brandvæsnet sørge for en grundig efterslukning, for flammerne havde den tidligere brandmand fået bugt med.

Inden branden havde beboerne i rækkehuset røget udenfor og medbragt et stearinlys, som de havde glemt at slukke.

Lyset var brændt ned og havde antændt et bord, en stol og terrassen. Alt var af træ, og det brændte derfor rigtig godt.

Læs også
Hunde får psykoser - nu bliver tyggeben trukket tilbage
Læs også
Hunde får psykoser - nu bliver tyggeben trukket tilbage

- Vi kunne se, der har været meget fut i det. Det har brændt på én gang, og der har været en voldsom varmeudvikling på ganske kort tid.

- Der er ingen tvivl om, at manden reddede deres hus, siger Søren Hückelkamp.

Tredje brand på fire måneder

Fredagens brand i Munke Bjergby er den tredje brand i og omkring byen siden september i år.

I september var det en ubeboet landejendom, der stod i flammer. Dengang måtte et nærliggende hus evakueres, fordi der var risiko for at branden ville sprede sig. 

Den 3. december stod der meterhøje flammer op fra en campingvogn, som også havde spredt sig til et hus.

Årsagen til den brand var formentligt et gammelt pillefyr.


Nyhedsoverblik