Stort udbrud af smitsom sygdom

Fødevarestyrelsen har erklæret udbrud af fugleinfluenza i en kalkunbesætning på Midtsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En stor kalkunfarm med næsten 40.000 fugle ved Ruds-Vedby på Midtsjælland er smittet med smitsom og meget dødelig fugleinfluenza. 

quote Det er bekymrende

Mette Kirkeskov Sie, enhedschef i Fødevarestyrelsen

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Samtidig er en besætning på 22.000 æglæggende høns ved Tinglev i Sønderjylland også blevet ramt.

Flere kalkunfarme ramt

Udbruddet kommer efter, der siden nytår er blevet konstateret fugleinfluenza i tre kalkunfarme på det vestlige Sjælland. 

Her er i alt 78.000 kalkuner blevet gasset ihjel af frygt for, at sygdommen skulle sprede sig.

Det nye udbrud ved Ruds-Vedby er fjerde udbrud hos samme ejer.

Fødevarestyrelsen har oprettet en sikkerhedszone omkring kalkunfarmen ved Ruds-Vedby,.
Fødevarestyrelsen har oprettet en sikkerhedszone omkring kalkunfarmen ved Ruds-Vedby,. Foto: Fødevarestyrelsen

De nu i alt fire smittede kalkunfarme er ejet af det tyskejede APM Danmark A/S, der har flere kalkunfarme og er ifølge Landbrugsavisen den største producent af kalkuner i Danmark.

- Det er bekymrende, at vi slutter ugen med endnu to store udbrud, siger enhedschef Mette Kirkeskov Sie hos Fødevarestyrelsen og tilføjer:

- Tidligere på ugen har vi måttet aflive tre store kalkunbesætninger, og vi må på baggrund af de mange udbrud endnu en gang advare om, at smitte fra vilde fugle udgør en stor risiko for alle fjerkræhold, både store og små.

Sådan så det ud, da Fødevarestyrelsen aflivede kalkuner tæt på Skælskør.

- Det understreger vigtigheden af god smittebeskyttelse, og at Fødevarestyrelsens råd og regler efterleves, siger enhedschef Mette Kirkeskov Sie.

Allerede søndag indleder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen arbejdet med at aflive de mange fugle. 

Læs også
353 kilo hash smuglet i hønsefoder
Læs også
353 kilo hash smuglet i hønsefoder

Det sker for at begrænse smitterisikoen og for at minimere dyrenes lidelser. 

Sygdommen smitter kun yderst sjældent mennesker, men er dødelig for fuglene.

Forsøger at inddæmme smitten

Både i Ruds-Vedby og ved Tinglev har Fødevarestyrelsen oprettet restriktionszoner, dels en tre kilometer beskyttelseszone og dels en ti kilometer overvågningszone rundt om de smittede besætninger. 

Zonerne bliver oprettet for at begrænse risikoen for smittespredning.

Råd og regler

  • Fødevarestyrelen hævede den 18. december 2023 trusselsniveauet for smitte med fugleinfluenza fra de vilde fugle til høj.

  • Derfor blev der indført regler om, at tamfugle skal lukkes inde eller overdækkes. Formålet er at undgå, at vilde fugle smitter tamfuglene.

  • Indhegninger, der er 40 kvadratmeter eller mindre, er undtaget fra kravet om overdækning, men ejerne skal holde dyrene indhegnet.

  • Ejere af ande- og gåsebesætninger er også fritaget for kravet om overdækning, hvis de begrænser fuglenes udeareal og sikrer sig, at vilde fugle ikke kan lande i indhegningen.

  • Foder og vandtrug skal overdækkes, så de vilde fugle ikke spiser og drikker med.

  • På grund af det forhøjede trusselsniveau forbyder Fødevarestyrelsen også dyrskuer og andre samlinger af fjerkræ og fugle i hele landet.

Kilde: Fødevarestyrelen.

I begge zoner skal fjerkræ- og fugleejere registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk. 

Det er samtidig forbudt i zonerne at afholde udstillinger med fugle, flytte fugle og produkter fra fugle indenfor og ind og ud af zonen, med mindre Fødevarestyrelsen har givet tilladelse.

Læs også
Over 120 døde fugle fundet ved kendt gods
Læs også
Over 120 døde fugle fundet ved kendt gods

Fødevarestyrelsen kan tidligst ophæve restriktionerne 30 dage efter, at aflivning af fuglene og desinfektion af den ramte ejendom er afsluttet.

Uden for restriktionszonen kan handel med æg, fjerkræ og fjerkrækød med de øvrige EU-lande fortsætte som hidtil. 

Lande uden for EU kan dog lukke for deres import af æg, fjerkræ og fjerkrækød.

Vilde fugle spreder smitte

Fugleinfluenza kan blive spredt via vilde fugle, fugleklatter og døde fugle, og blive slæbt med ind i fjerkræindhegninger, når deres ejere går ind til dyrene. 

Derfor anbefaler fødevarestyrelsen, at ejerne sikrer sig, at vilde fugle ikke kan komme ind i indhegningerne. 

Læs også
Grønne kugler skyller op på stranden
Læs også
Grønne kugler skyller op på stranden

Hvis du selv ser høj dødelighed eller problemer med vejrtrækningen hos dine fugle, kan det være et tegn på fugleinfluenza. Du skal i så fald kontakte en dyrlæge.

Finder du en død fugl i naturen, som du tror kan være død af fugleinfluenza, kan du melde fundet til Fødevarestyrelsen på appen Fugleinfluenza Tip.


Nyhedsoverblik