Træer fældet ud på veje - politi afviser sammenhæng med danske tilfælde

I Norge er træer natten til søndag blevet fældet, så folk er kørt galt. Ingen er kommet til skade. Politi afviser sammenhæng til danske tilfælde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nær byen Florø i Norge har ukendte personer fældet flere træer med motorsav, så træerne er væltet ned over vejen. Flere biler er kørt ind i de fældede træer, men ingen er kommet til skade.

Det oplyser lokalt politi til det norske nyhedsbureau NTB.

- Ingen er kommet til skade, men det er et rent held, siger operationsleder Frode Kolltveit fra Norges vestlige politidistrikt.

Politiet fik meldingen om flere fældede træer lørdag klokken 23.30. Her lød det, at de var væltet ned over vejen et sted mellem byen Grov og tunnellen Magnhildskartunnelen i det vestlige Norge. Området ligger nær den større by Florø i kommunen Kinn.

Her nåede man at reagere og rydde træerne fra vejen, uden at nogen kørte ind i dem.

To timer senere blev det et andet sted i kommunen anmeldt, at en bil var kørt ind i et træ, som lå væltet på en vej ved Knapstad, som ligger mellem fjorden Eikefjord og byen Storebru. Der var fem personer i bilen, og ingen af dem kom til skade.

- Også her var der flere træer, som var blevet fældet med motorsav. Under varslingen om ulykken kørte endnu to biler ind i det samme træ. En tredje bil kørte i grøften for at undgå at ramme træet, siger Frode Kolltveit.

Ulykkerne medførte store materielle skader, men heller ikke her skete der nogen personskader, oplyser han.

Kan være inspireret

I Danmark døde en 55-årig mand tidligere på måneden på Parnasvej i Sorø, da et fældet træ landende oven på hans bil. Træet ved Parnasvej var blevet fældet med en motorsav.

Seks mænd blev anholdt i sagen og sigtet for drab. Retten fandt ved det efterfølgende grundlovsforhør ikke grundlag for at varetægtsfængsle dem for drab, men mente at det var uagtsomt manddrab, og de blev løsladt.

En 55-årig mand mistede livet, da han kom kørende på Parnasvej syd for Sorø, og træet væltede ned over bilen.
En 55-årig mand mistede livet, da han kom kørende på Parnasvej syd for Sorø, og træet væltede ned over bilen. Foto: TV 2

Mændene nægter sig skyldige i drab. De er foruden hændelsen i Sorø sigtet for fareforvoldelse i forbindelse med, at et træ blev fældet med en motorsav nær Havrebjerg ved Slagelse, der ligger cirka 20 kilometer fra Parnasvej.

Her kom ingen til skade.

Samarbejder ikke med dansk politi

Der er ikke et samarbejde mellem dansk og norske politi i sager, hvor træer er blevet fældet ud over kørebaner.

Fra dansk side har man ikke taget kontakt til norsk politi, da man er sikker på, at sagerne ikke har sammenhæng.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Læs også
Efterskole i chok - lærer på vej hjem blev dræbt af fældet træ
Læs også
Efterskole i chok - lærer på vej hjem blev dræbt af fældet træ

Norsk politi begyndte søndag en efterforskning i en sag, hvor flere træer var blevet væltet ud over veje i Kinn Kommune i det vestlige Norge. En bil med fem personer kørte ind i et af de væltede træer, men ingen kom til skade.

- Politiet har åbnet en efterforskning for at afdække omstændighederne omkring flere tilfælde af træer, der er væltet ned over veje i Kinn Kommune det seneste døgn, lød det søndag fra operationsleder i norsk politi Steinar Hausvik.

Kan være inspireret

I Danmark døde en 55-årig mand tidligere på måneden på Parnasvej i Sorø, da et fældet træ landende oven på hans bil. Træet ved Parnasvej var blevet fældet med en motorsav.

Seks mænd blev anholdt i sagen og sigtet for drab. Retten fandt ved det efterfølgende grundlovsforhør ikke grundlag for at varetægtsfængsle dem for drab, men mente at det var uagtsomt manddrab, og de blev løsladt.

Mændene nægter sig skyldige i drab. De er foruden hændelsen i Sorø sigtet for fareforvoldelse i forbindelse med, at et træ blev fældet med en motorsav nær Havrebjerg ved Slagelse, der ligger cirka 20 kilometer fra Parnasvej.

Her kom ingen til skade.

Læs også
Seks unge mænd løsladt i sag om efterskolelærers død
Læs også
Seks unge mænd løsladt i sag om efterskolelærers død

Fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil man ikke udelukke, at personer kan blive inspireret, når de læser om sager, men siger videre, at det indgår, når sagerne efterforskes.

Politiet ved ikke, om der fra norsk side er en anmodning om et samarbejde på vej.


Nyhedsoverblik