På 141 matrikler omkring Tryggevælde Å er der gennem flere år blevet opført flere ulovlige installationer.
Det er installationer som skure, terrasser, saunavogne og bådebroer, der er opført uden tilladelse og alt, alt for tæt på åen.
Det skriver Sjællandske på baggrund af en rapport, som forvaltningen i Stevns Kommune har fået lavet og nu fremlagt til politisk behandling i Udvalget for Plan, Miljø og Teknik.
Af et referat fra seneste udvalgsmøde fremgår det, at forvaltningen forventer, at cirka 30 af de mere end 300 registrerede forhold kan ende i påbudssager.
Regler blev ikke håndhævet i årevis
Ifølge forvaltningen selv, er sø- og åbeskyttelseslinjer generelt ikke blevet håndhævet i Stevns Kommune i en længere periode.
Det blev man først opmærksom på i forbindelse med en byggeansøgning i 2020.
Flemming Petersen (V), der er formand for Plan-, Miljø- og Teknikudvalget, er ærgerlig over, at der er tale om så mange tilfælde med ulovligt byggeri i området, men han mener samtidig ikke, at kommunen har kunnet gøre ret meget ved det.
- Det er over tid, at der er blevet bygget uden tilladelse. Det kan ske, fordi vi som kommune jo ikke går ud og kigger i folks haver, siger han til TV2 ØST.
Det er fortidens synder, som vi jo engang i mellem bliver ramt af. Nu må vi se fremad, men det er da ærgerligt, at det ikke er blevet håndhævet.
30 sager kan ende i påbud
Flemming Petersen fortæller, at der siden 2020 er blevet gjort et stort stykke arbejde for at opklare, hvor omfattende problemet er.
- Der har været nogen ude at kigge på hver adresse langs med Tryggevælde Å, og den er lang, så det er et omfattende stykke arbejde. Det har taget noget tid, men nu er vi der, hvor vi kan tage hånd om det, siger han.
Første skridt er nu, at Stevns Kommune i det nye år sender en skrivelse ud til borgerne på de pågældende matrikler, hvori de bliver bedt om at lovliggøre installationerne.
- Lovliggøre betyder her, at det er ting, der skal fjernes. Det kan for eksempel være en bådebro, der er bygget ud i Tryggevælde Å. Den skal fjernes, siger Flemming Petersen.
Håber på mindelig løsning
Hvis borgerne ikke selv gør det, bliver de påbudt det. Men formanden håber ikke, det bliver nødvendigt.
- I sidste ende er vi ude i påbudssager, men vi ønsker jo politisk, at tingene bliver løst mindeligt. At borgerne tager hånd om det og får lovliggjort det, vi påpeger, så vi ikke skal ud med et påbud, siger Flemming Petersen.
Når det kun er 30 af de registrerede ulovlige byggerier, der vurderes at kunne ende som påbudssager, skyldes det, at det er de mest grelle forhold.
De øvrige forhold kan ifølge formanden dispenseres af kommunen.
- Der kom en lempelse af reglerne for sø og åbeskyttelse i 2017, og de her sager bliver kigget på med 2017-øjne. De 30 sager er nogle, der skal fjernes, fordi de ikke må være der, hverken set med 2017-øjne eller reglerne før det, siger Flemming Petersen.
Vil ikke kigge over hækken fremadrettet
Selvom både forvaltningen og politikerne i Stevns Kommune nu er blevet opmærksomme på, at sø- og åbeskyttelseslinjer generelt ikke er blevet håndhævet tidligere, så kan Flemming Petersen ikke garantere, at der ikke igen vil komme problemer med ulovligt opførte byggerier.
- Jeg kan ikke garantere, at vi holde øje med det fremadrettet, men nu har vi i hvert fald et stykke registrering på, hvordan det ser ud langs Tryggevælde Å.
- Hvis der så kommer nogle sager, det kan for eksempel være naboklager, eller hvis folk kommer sejlende på åen og ser noget, som de melder ind, så ved vi, hvordan det er, siger han og understreger:
- Men vi går altså ikke rundt og kigger ind over folks hæk. Det gør vi ikke. Der er lagt op til, at folk selv kan administrere det og gøre det rette.
Hel bydel var ulovlig
Hos Danmarks Naturfredningsforening, DN, i Stevns kommer sagen ikke som en overraskelse, da foreningen var inde over byggeansøgningen fra 2020, som gjorde DN og Stevns Kommune opmærksomme på, at åbeskyttelseslinjen ikke var blevet håndhævet over flere år.
Det fortæller Michael Løvendal Kruse, der er formand for DN Stevns.
- Vi opdagede i fællesskab, at hele den nordlige del af Strøby Egede var ulovligt bebygget, fortæller han.
I erkendelse af, at det ville have store menneskelige omkostninger at kræve samtlige bygninger fjernet, lavede de et kompromis.
- I princippet kan man godt kræve, at alt ulovligt byggeri bliver flyttet, men så er vi ude i store tab for samfundet, så vi fandt en løsning, hvor vi fik lavet om på åbeskyttelseslinjen, så man tilgodeser ejendommene, men at alt småtteri som broer, skure og den slags skal væk, forklarer Michael Løvendal Kruse.
DN: Dyrelivet lider under det
Selvom man har accepteret bebyggelserne inden for åbeskyttelseslinjen ved Strøby Egede, er det ifølge DN Stens vigtigt, at man generelt overholder åbeskyttelseslinjerne fremadrettet.
Det er der flere årsager til, forklarer Michael Løvendal Kruse.
- Landet er meget tæt bebygget, og åbeskyttelseslinjer går ofte i lavbundsjord og lignende, som vi ikke ønsker bebygget, fordi det skal beskyttes, hvis vi skal have bedre natur og rette op på vores biodiversitet.
- Når man begynder at bebygge, så ødelægger man også den mulighed åen har for at komme af med vandet, og så risikerer man, at åen ikke kan fungere som den afledningsmekanisme, som den er, siger han og fortsætter:
- Dyrelivet lider også under det. Hvis man griber ind i det naturlige vandområde, vil det hæmme den naturlige biologi. Derfor er det en god idé, at vi holder os fra at bygge i de områder.
Kommunens opgave at håndhæve reglerne
Michael Løvendal Kruse forstår godt, at Flemming Petersen ikke kan garantere, at der ikke bliver bygget mere ulovligt langs Tryggevælde Å. Men han understreger, at det er kommunens pligt at håndhæve reglerne.
- Vi lever i et samfund, hvor vi stoler på hinanden og på, at vi alle overholder loven. Det betyder også, at kommunen ikke render rundt og løfter dyner, fordi man stoler på, at vi overholder lovgivningen, siger han og fortsætter:
- Hvis folk ikke forstår den grundregel, så opstår der ulovligheder, som kommunen som udgangspunkt ikke har ressourcer til at kontrollere af egen drift. Men så skal de gribe ind, når de af andre veje bliver gjort opmærksom på det. Det er deres opgave.