- Jeg er nærmest mundlam.
Sådan siger Anette Mortensen (V), borgmester i Stevns Kommune, efter regeringen torsdag har præsenteret sit udspil til en ny udligningsreform.
Det er det system, som sender milliarder af kroner fra kommuner med overskud til kommuner med underskud og skal sikre, at landets 98 kommuner kan tilbyde nogenlunde samme service til borgerne.
Jeg er dybt chokeret
Men Stevns Kommune risikerer at miste flere millioner kroner. Hvis regeringens udspil til en ny udligningsreform vedtages, skal kommunen i stedet afgive tidligere udligningsmidler til sine trængte nabokommuner som Faxe og Næstved.
Helt konkret skal 1,4 milliarder kroner flyttes fra hovedstadsområdet til landets øvrige kommuner, og i udspillet lægger regeringen op til, at 66 kommuner skal modtage penge, mens 32 kommuner skal betale.
De fem mest velhavende kommuner i hovedstadsområdet, Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Dragør kommuner, skal ifølge regeringen til sammen betale cirka 0,6 milliarder kroner af de 1,4 milliarder kroner.
Sådan her vil regeringen flytte pengene mellem kommunerne. De røde kommuner er dem, der skal bidrage mest til udligningen, mens de grønne kommuner vil modtage flest penge. Stevns er rød, fordi de mister penge, hvis udspillet bliver stemt igennem.
Grafik: Nick Abildgaard
30 yderkommuner vil samlet set få 950 millioner kroner ekstra tilført. Det er kommuner som Lolland, Langeland, Guldborgsund, Tønder, Vesthimmerland og Frederikshavn kommuner. 24 øvrige kommuner vil samlet set få tilført ekstra 250 millioner kroner.
Men Stevns Kommune står ikke på listen over kommuner, der får tilført ekstra økonomiske midler.
- Jeg er meget overrasket og forstår nærmest ikke, hvordan det kan være, at vi umiddelbart skal bidrage mere. Det giver i min optik slet ingen mening. Jeg kender ikke baggrunden og de endelige tal endnu – dem har vi ikke set, så det er på et meget spinkelt grundlag, at jeg kan forholde mig til det. Men det jeg kan se på kortet med farver på, det gør, at jeg er dybt chokeret, siger Anette Mortensen.
Borgmester frygter at tømme pengekassen
Hvorfor blev det jer, der skal bidrage beskedent i udligningsudspillet?
- Ja, det forstår jeg heller ikke, og vi bliver nødt til at kigge nærmere på de tal, som vi ikke har endnu for at finde ud af, hvad det er for nogle kriterier, der gør, at det lige pludselig ser sådan her ud. Når vi sammenligner os med andre kommuner, så skal vi op på 90 millioner kroner mere om året for at få et serviceniveau, der ligner landsgennemsnittet. Så jeg forstår simpelthen ikke, hvad det er for nogle mekanismer, der gør, at vi ender sådan her, svarer hun.
Vi er på ingen måde en velstillet kommune. Tværtimod. I løbet af meget få år har vi drænet kassen fuldstændig
Du har tidligere kontaktet Økonomi- og Indenrigsministeriet og givet udtryk for, at Stevns Kommune har brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Hvad betyder dagens udmelding for jer?
- Som det er lige nu, bliver vi nødt til at tage af kassebeholdningen for overhovedet at holde de lave serviceomkostninger, som vi har. Hvis vi skal have det her til at hænge sammen, så har vi i løbet af meget kort til, få år, drænet kommunekassen fuldstændigt, og det er stadig på et niveau, hvor vores borgere får en meget, meget lav service. Jeg forstår simpelthen ikke den måde, det er struktureret på, svarer Anette Mortensen.
Artiklen fortsætter under videoen.
- Jeg hører, at det er de velstillede kommuner, som skal bidrage, og jeg forstår slet ikke, hvordan vi kan komme i den kategori. Vi er på ingen måde en velstillet kommune. Tværtimod. I løbet af meget få år har vi drænet kassen fuldstændig, tilføjer borgmesteren.
Stevns må ikke hæve skatten
De velstillede 38 kommuner, som skal aflevere flere penge i kommunal udligning, kan få lov til at sætte skatten op. Det foreslår regeringen med udspillet til en reform af udligningssystemet
Hvis kommunerne vælger at sætte kommuneskatten op, vil regeringen samtidig sænke bundskatten i hele landet, så skatterne samlet set bliver holdt i ro. Men Stevns Kommune må ifølge Fininasministeriet ikke hæve skatten.
Kommer det til at gøre en forskel, hvis kommunen skal afgive en lille smule?
- Vi ved jo ikke endnu, hvad det handler om. Men hvis jeg kun skal kigge på det kort, hvor det er lagt ud til, at vi skal bidrage, så vil det betyde rigtig meget for vores borgere. Vi har udgifter til vores borgere, som ligger helt i bund. Det kan vi se på samtlige nøgletal, og jeg synes ikke, det er okay, at vores borgere skal have en ringere service end andre, svarer hun.
Sådan her kommer det nye Danmarkskort til at se ud, hvis udspillet til en ny udligningsreform bliver vedtaget. Kortet viser, hvem der modtager og hvem, der bidrager mest samlet set i den generelle udligning.
Grafik: Nick Abildgaard
Det er som bekendt stadig et udspil. Hvad er din plan herfra?
- Det er heldigvis kun et udspil, og nu skal vi have kigget nærmere på tallene. Vi skal selvfølgelig have kontakt til mit eget parti (Venstre, red.), mit eget bagland og ind til Christiansborg for at finde ud af, hvad er det, der gør, at vi ender med at lande i den her kategori. Der er mange ting at gøre, svarer Anette Mortensen.
I morgen skal regeringen mødes med alle partier og vil her gennemgå tallene i udspillet. Først derefter vil andre få indsigt i tallene.
Penge til ældre og folkeskolen
Udligningen handler i sin enkelthed om penge, der skal fordeles mellem landets 98 kommuner.
Det er fordelingen af milliarder mellem de velpolstrede og de økonomisk trængte kommuner for at sikre, at alle kommuner har råd til nogenlunde ens service for borgerne.
Der handler det simpelthen om, hvor tit de ældre får gjort rent, hvor god dagplejen er, og hvor mange penge der er til folkeskolen.
I 2020 fordeler den kommunale udligning cirka 18 milliarder kroner.
Selve udligningssystemet er dog kompliceret. I Danmark har vi nemlig ikke bare ét men to udligningssystemer.
Der er landsudligningen, og så er der den særlige hovedstadsudligning, hvor kommuner omkring København deler rovet, inden de udligner med resten af landets kommuner. Udover de to udligninger er der en bunke puljer, som kommunerne kan få del i.
Krig mellem hovedstaden og provinsen
Men det bliver en svær opgave for regeringen at tage fat på en udligningsreform, vurderer TV2 ØST’s politiske redaktør Ivan Nielsen.
- Der har været krig mellem hovedstadsområdet og provinsen om regningen. 34 kommuner i hovedstadsområdet har de seneste år brugt millioner på en kampagne med sloganet Stop forskelsbehandlingen. Hovedstadskommunerne, der generelt har de mest velpolstrede kommunekasser, vil have sænket udligningen. De vil ikke betale mere til provinsen, siger Ivan Nielsen.