Kystsikring er et nationalt og fælles ansvar.
Sådan lyder det fra 11 borgmestre i kommuner, der er ramt af skader efter stormfloden den 20. oktober i et åbent brev til regeringen.
Vi har ikke mulighed for at spare op til 100 års hændelser i den kommunale økonomi
I brevet, som er skrevet til miljøminister Magnus Heunicke (S) og finansminister Nicolai Wammen (S), skriver de 11 borgmestre og fem formænd for havne samt Det Falsterske Digelag, at der er et behov for en økonomisk håndsrækning, da kommunerne ikke kan løfte oprydningsansvaret alene.
- De globale klimaforandringer kan ofte virke abstrakte og som noget, der kun sker langt væk. Stormen den 20./21. oktober viste noget andet, og at klimaforandringerne i meget høj grad er en lokal udfordring i Danmark og for danskerne, skriver borgmestrene i brevet.
Hverken rimeligt eller muligt
Initiativtageren til det fælles opråb er borgmester i Stevns Kommune, Henning Urban Dam Nielsen (S).
De har underskrevet opråbet:
Borgmestre:
Henning Urban Dam Nielsen (S), Stevns Kommune
Ole Vive (V), Faxe Kommune
Mikael Smed (S), Vordingborg Kommune
Simon Hansen (S), Guldborgsund Kommune
Holger Schou Rasmussen (S), Lolland Kommune
Marie Stærke (S), Køge Kommune
Pernille Beckmann (V), Greve Kommune
Merete Amdisen (S), Ishøj Kommune
Emil Blücher (LA), Solrød Kommune
Henrik Rasmussen (K), Vallensbæk Kommune
Kent Max Magelund (S), Brøndby Kommune
Digelaug:
Christian Schou, Formand, Det Falsterske Dige
Havne:
Henrik Asbæk, Sandvig Fiskeri Havn
Steen Jørgensen, Nyord Havn
Bent Kjøller Olsen, Formand, Lund Havn
Lars Honoré, Formand, Bøgeskov Havn
Kristian Olsen, Formand, Rødvig Havn
Han håber, at brevet vil gøre regeringen opmærksom på, at det ikke er muligt eller rimeligt, at kommunerne og de foreningsdrevne havne selv skal rydde op og genetablere.
- Som kommune tager vi gerne ansvar på den korte bane, men vi har ikke mulighed for at spare op til 100-årshændelser i den kommunale økonomi. Det er derfor, vi beder regeringen om denne håndsrækning.
En vigtig årsag til det akutte behov for en økonomisk håndsrækning til kommunerne og de privatdrevne havne og digelaug, skyldes blandt andet, at Naturskaderådet ikke yder erstatning for diger eller andre former for kystbeskyttelse.
Skader for flere millioner
De store skader, som stormfloden påførte på den danske østkyst, vil komme til at koste mange millioner kroner at dække.
Det skriver TV2 FYN, der har talt med mere end 70 havne i det område, som Naturskaderådet vurderer blev ramt af stormfloden. Det gælder havne på Fyn, i Sønderjylland, på Sjælland, på Lolland-Falster og på Bornholm.
28 af dem har oplyst, hvad det koster at reparere skaderne, og alene for de 28 havne er der tale om skader for mindst 49 millioner kroner.
Den største af regningerne påhviler Hesnæs Havn på Falster. Her vil det koste mellem 20 og 25 millioner kroner at udbedre de skader, der opstod i forbindelse med stormfloden.
Jesper Højenvang, direktør for Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID), fortæller til TV 2 FYN, at skaderne på nogle havne er så store, at det vil tage årevis at genetablere dem.
- Det her kan ødelægge en havn fuldstændig. I værste fald kan den slet ikke reddes og skal lukkes ned, siger han.
Ingen hjælp
Det er netop på grund af de ødelæggende udgifter, at borgmestrene tog kontakt til først Finansminsteriet, som henviste dem til Miljøministeriet, fortæller Henning Urban Dam Nielsen.
Her fik de et skriftligt svar fra ministeriet om, at staten varetager deres del af ansvaret i forhold til kystsikring med henvisning til regeringens udspil for klimatilpasning, hvor man har afsat 150 millioner kroner i 2024 til en pulje, hvor digelag og kommuner kan søge om støtte til kystbeskyttelse.
- Ministeriet svarer ikke på noget konkret i forhold til ødelæggelserne efter stormfloden. Det forholder man sig slet ikke til. Man henviser bare til puljen, siger han og fortsætter:
- Det vidste vi jo godt i forvejen. Der er ingen anerkendelse eller imødekommelse af, at det her er en særlig situation, hvor man som regering tager et særligt ansvar.
Læs brevet her:
Natten mellem den 20. og 21. oktober blev Danmark ramt af storm og stormflod fra øst. Massive mængder af vand kombineret med storm af orkanstyrke ramte os hårdt og efterlod store materielle ødelæggelser og tab af vigtige kulturværdier.
Som kommuner løste vi opgaven før, under og efter, at stormen ramte. Vi sikrede det, vi kunne, og sørgede for borgernes sikkerhed. Det var meget triste syn, som mødte os, da solen stod op lørdag morgen og vi gik i gang med oprydningen.
Med denne henvendelse ønsker vi at rette blikket mod et forhold, som berører rigtig mange mennesker i Danmark. De globale klimaforandringer kan ofte virke abstrakte og som noget, der kun sker langt væk. Stormen den 20./21. oktober viste noget andet, og at klimaforandringerne i meget høj grad er en lokal udfordring i Danmark og for danskerne. Med den stigende vandstand i vores have, kommer vi til at se flere af den slags storme med store ødelæggelser til følge.
Denne gang ramte stormen Danmarks østvendte kyster, og tilbage står en række af landets kommuner nu med en meget stor regning for oprydning og genopbygning af bl.a. infrastruktur, diger, kystbeskyttelse, broer, moler og havne. Det er voldsomme udgifter i et omfang, vi slet ikke har til rådighed og som vil få fatale konsekvenser for den øvrige kommunale velfærd. Vi har kun ét sted at hente pengene, og det er på vores velfærdsområder, som endnu engang må holde for. På samme vis rammes digelaug og havne urimeligt hårdt, og vi risikerer at miste gamle, lokale kulturmiljøer, som i århundreder har bundet vores kystnære lokalsamfund sammen, fordi laug og foreninger efterlades alene med udgifterne - det finder vi ikke er rimeligt.
Selvom havet omkring Danmark er statens, så er det lige nu ikke en selvfølge, at staten betaler for de ødelæggelser som stormflodens vandmasser har forårsaget. Det er derimod de enkelte kommuner, der alene står tilbage med regningen. Naturskaderådet har erklæret stormflod og derved får berørte borgere mulighed for at opnå erstatning. Det er glædeligt, men også paradoksalt, at de selv samme borgere nu rammes af, at vi som kommune skal finansiere udgifterne ved at reducere på vores velfærdsområder.
Vi beder derfor, ganske enkelt, om hjælp til at dække udgifterne i forbindelse med den igangværende oprydning og genopbygning som følge af stormfloden. Vi har brug for en anerkendelse af, at den situation, vi som kommuner står i lige nu, ikke er en, vi har skabt selv. Den er kommet udefra, og den vil med stor sandsynlighed komme igen.
I den klimaplan, regeringen offentliggjorde for nylig, tager staten et kollektivt ansvar på sig, og det ser vi på med stor tilfredshed. Desværre prioriteres den langt overvejende del af de afsatte midler til Danmarks vestvendte kyster, og vi er bekymrede over den prioritering. Stormen den 20./21. oktober viste meget tydeligt, at klimaforandringerne ikke kender forskel på øst og vest, syd og nord, og derfor mener vi, at der er behov for også at rette blikket mod Danmarks øvrige kyster.
Derfor har vi også brug for et tilsagn om, at vi som kommuner har Danmark i ryggen, når vi skal sikre os imod fremtidige oversvømmelser. Hyppigheden af stormfloder er vokset over de seneste 30 år og i takt med, at havets overflade stiger i fremtiden, vil hyppigheden og styrken af stormfloder stige yderligere.
Vi mener derfor, at kystsikring er et nationalt anliggende og et fælles ansvar.
Selvom der endnu ikke er en konkret tilbagemelding fra regeringen, håber Henning Urban Dam Nielsen, at de kan lykkes med at skabe opmærksomhed om stormflodsskaderne, når erhvervsministeren Morten Bødskov (S) kommer på besøg i Stevns Kommune den 27. november.
- Jeg læser Miljøministeriets svar, som at ministeriet ikke har tænkt sig at gøre mere. Men så er det vores opgave at fastholde regeringens opmærksomhed på det her. Ting bliver hurtigt glemt, men vi kan stadig mærke konsekvenserne af denne her stormflod, siger borgmesteren.