Direktør bortvist og meldt til politiet

Direktøren og grundlæggeren af et særligt uddannelses- og botilbud for unge på Stevns er blevet bortvist og politianmeldt af sin egen bestyrelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Opdateret 7. juni 2023: Politiet har droppet sagen
Politiet har valgt at indstille efterforskningen, da politiet ikke mener, der er grundlag for at fortsætte efterforskningen. Paw Koch er derfor hverken blevet tiltalt eller dømt i sagen.


Paw Koch, der både er grundlægger og direktør for det særlige uddannelses- og botilbud for unge på i Store Heddinge på Stevns, er blevet politianmeldt og bortvist af institutionens bestyrelse.

Det skriver Sjællandske

Han bliver anklaget for at have ulovlig omgang offentlige midler. 

quote Det er noget, der sender chokbølger igennem, når én, der har været så stor en ildsjæl, er nødt til at forlade virksomheden

Mette Krogh Olsen, bestyrelsesformand, Horisonten

- Der er en, der kontakter mig i weekenden, som siger, at personen har opdaget nogle uhensigtsmæssigheder. Så jeg beder derfor om noget dokumentation, som jeg får henover weekenden, siger Mette Krogh Olsen, der er bestyrelsesformand og  nu bliver konstitueret direktør.

Hun ønsker ikke at uddybe, hvad sagen præcis indebærer, eftersom der er tale om en personalesag, men hun tilføjer, at sagen omhandler noget skatteteknisk.  

- Den næste uges tid skal vi have talt igennem, hvordan vores organisation skal skrues sammen. Fordi det er noget, der sender chokbølger igennem, når én, der har været så stor en ildsjæl, er nødt til at forlade virksomheden, siger Mette Krogh Olsen.

Læs også
Opholdssted lukket efter voldelig adfærd mod børn - nu vil personer bag åbne nye opholdssteder
Læs også
Opholdssted lukket efter voldelig adfærd mod børn - nu vil personer bag åbne nye opholdssteder

TV2 ØST har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Paw Koch. Han er ikke vendt tilbage på henvendelserne. 

Til Sjællandske giver han udtryk for, at han ikke ønsker at kommentere sagen, han siger dog, at  han uforstående over for, bestyrelsens beslutning om at offentliggøre omstændighederne og tilføjer:

- Mine tanker er hos de unge og medarbejderne.

Påvirker ikke borgerne

Horisonten er en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, hvor det også er muligt for dem af bo. Der er unge, som er visiteret fra 36 kommuner. 

- Paw Koch har siddet som direktør, men vi har en fantastisk botilbudsleder, Claus Storm, som kører botilbuddet i forhold til de unge, og så har vi Anders Olsen, der leder STU delen. 

- På den måde, får det ikke betydning for de unges hverdag, siger Mette Krogh Olsen, som tilføjer, at det heller ikke får økonomiske konsekvenser for tilbuddet.

Læs også
På kant med loven - omstridt opholdssted brugte kommunale kroner på nødhjælp
Læs også
På kant med loven - omstridt opholdssted brugte kommunale kroner på nødhjælp

Botilbuddets medarbejdere er onsdag formiddag blevet orienteret om politianmeldelsen og bortvisningen.

Bestyrelsen var inden beslutningen i kontakt med Landsorganisationen for Sociale Tilbud og advokat Finn Rasmussen, der begge anbefalede beslutningen. 

Derudover er institutionens revisor og Socialtilsyn Øst orienteret om beslutningen.  

Sidstnævnte bekræfter over for TV2 ØST, at de er blevet oplyst om sagen og fortæller, at de er i god dialog med botilbuddet.



Nyhedsoverblik