Pia Munck ser det hele udefra, når hun tænker tilbage.
Hun er kollapset på græsplænen foran sit hus. Få meter derfra holder ambulancen, hvor to reddere er i gang med at genoplive hendes mand, der har fået hjertestop.
- Jeg bad til Gud om, at han skulle overleve. Der var gået cirka en halv time. Så begyndte ambulancen at hoppe igen. Og der vidste jeg, at det var slut, så jeg skreg min angst og frustration og afmagt ud, fortæller hun.
Pia Muncks mand, Erik Hindborg, var sund og rask. Derfor kom det helt bag på hende, at han en morgen i maj i år pludselig fik hjertestop og ikke kunne genoplives.
I dag, et halvt år efter, er hun stadig i sorg.
- Det er en lang proces, og jeg er overhovedet ikke kommet igennem det. Det er tungt at skulle igennem december uden Erik, og jeg savner ham hele tiden, siger Pia Munck.
I starten, lige efter Eriks død, hjalp alle Pia Munck i sorgen.
- Der er rigtig mange mennesker omkring en, lige når det sker – og tusind tak for det. Men det, som jeg har erfaret, er, at man er utrolig ensom i sorgen, siger hun.
Dårlig bemærkning
For nu bliver hun ofte mødt med bemærkninger om, at livet går videre.
- Jeg tænker, at det er en rigtig dårlig bemærkning. Det er kun folk, der ikke har prøvet at stå i den situation, der siger sådan. Det tager tid. Hele mit liv er forandret. Vi havde planer, og vi havde drømme, og så pludselig slukkes det hele, fortæller hun.
- Så udover min sorg, har jeg et kæmpe arbejde i at lande på benene i et nyt liv. Så bemærkninger af den slags er ikke godt. Jeg vil hellere have, at folk spørger, hvordan jeg har det. Det er dér, man viser omsorg.
Ifølge socialpsykolog Torben Bechmann Jensen fra Københavns Universitet er der ikke en opskrift på, hvor længe man har brug for at være i sorg efter at have mistet.
Det afhænger blandt andet af, hvordan man har mistet. Om det er sket pludseligt, eller om man har kunnet forberede sig gennem længere tids sygdom.
- Der er ikke en målestok for, hvor lang tid et brud tager, hvor man bliver efterladt. Det afhænger af, hvilket forhold, det har været, og hvordan det er sket. Føler man, at det er rimeligt, hvis der f.eks. har været sygdom. Eller er det helt unfair, fordi det sker pludseligt, siger han.
Men ifølge Torben Bechmann Jensen kan der være et pres fra omgivelserne om, at mennesker i sorg skal videre, fordi de ikke ved, hvordan de skal håndtere et menneske, der er i krise.
- Mennesker bliver ofte i tvivl om, hvad de skal gøre, og forfærdede, fordi det minder os om vores egen dødelighed og skrøbelighed, hvis man selv har en partner, der pludselig kan forsvinde, siger han og fortsætter:
- Så det er iblandet alt muligt. Frygt eller bekymring eller uafklarethed, for hvad skal man gøre i sådan en situation, og kan man gøre noget for at lette den. Det kan man formodentlig ikke, man kan ikke tage smerten eller sorgen væk fra mennesker, siger han.
Har du mistet midt i livet – og savner du at tale med andre i samme situation?
Skuespiller Julie Agnete Vang er blandt andet kendt fra tv-serien Agent og julekalenderen Valdes Jul, og så er hun ambassadør for Hjerteforeningen.
I begyndelsen af december fortalte hun om, da hendes søster faldt om med et hjertestop, men dog lykkeligvis blev genoplivet. Nu vil hun hjælpe mennesker i samme situation, og hun er i gang med at tage initiativ til at oprette sorggrupper for mennesker, der har mistet midt i livet.
Pårørende til hjertestop kan melde sig ind på Facebook-gruppen Hjerte Sorg eller skrive til hjerter.i.sorg@gmail.com
Balancen mellem at man på den ene side får lov til at være i sin sorg, og at man på den anden side ikke helt forsvinder ned i den og isolerer sig selv i årevis er hårfin.
Men ifølge Torben Bechmann Jensen bliver nogle på et eller andet tidspunkt så trætte af tilstanden, at de tager affære og begynder at opsøge fællesskaber igen.
- Jeg ved ikke, hvor lang tid, der skal gå. Det kommer an på den enkelte, og det er svært selv at vide, hvornår man skal gøre noget.
- Nogle bliver så trætte af den tilstand, de er i, så de rejser sig og går i gang. Fordi det bliver for kedeligt, og man kan ikke holde det ud. Så meget Netflix kan man alligevel ikke holde ud at se, siger han.
Pia Munck fik, kort efter Eriks død, tilbud om en krisepsykolog, og hun er med i en sorggruppe. Men hun savner at være sammen med andre mennesker, som har været gennem det samme som hun, nemlig at miste midt i livet.
- Jeg kom i en sorggruppe, hvor jeg mødte andre. Nogle af dem var meget ældre end jeg, og de havde mistet på grund af sygdom.
- Så jeg har manglet at kunne spejle mig i nogen, som pludselig har mistet, for det er traumatisk. Kroppen gør et eller andet, den bryder ned på en måde. Jeg savner nogen, der ved præcis, hvordan jeg føler, og hvor jeg ikke behøver at forklare, siger hun.
Ved en tilfældighed har Pia Munck dog netop opdaget, at der er et nyt initiativ i gang på Facebook, hvor hun kan skrive sammen med andre, der har mistet midt i livet.
Den nyoprettede Facebook gruppe hedder Hjerte Sorg. Den er oprettet af skuespiller Julie Agnete Vang, der er ambassadør for Hjerteforeningen.
- Vi mangler fællesskaber, hvor vi kan spejle os i hinanden. Men her er der andre i samme situation. Så fra at være ensom i sorgen, så føler jeg pludselig, at der er et lys for enden af tunnelen. Så det skal jeg finde overskud til, det er vigtigt, for det er derigennem, at man finder håb, siger Pia Munck.
I programserien "Skridtet ud af ensomhed" sætter TV2 ØST i denne måned fokus på ensomhed. Se den på TV2 ØST Play.