Flagermus spænder ben for store vindmøller ud for Stevns

Hofor vil gå i dialog med en række parter om næste skridt, efter at der er skabt uvished om vindmølleprojekt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Energiklagenævnet har ophævet en tilladelse fra Energistyrelsen til etableringen af Aflandshage Vindmøllepark i Øresund. Sagen skal nu behandles igen hos Energistyrelsen.

Det fremgår af en afgørelse fra nævnet denne uge.

Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (Hofor) ønsker at bygge 26 havvindmøller i området, der ligger mellem Stevns og det sydlige Amager.

Møllerne skal efter planen levere strøm svarende til 300.000 husstandes årlige forbrug.

Vindmølleparken Aflandshage skal ligge i Øresund Nordvest for Stevns og vil kunne ses fra kysten.
Vindmølleparken Aflandshage skal ligge i Øresund Nordvest for Stevns og vil kunne ses fra kysten. Foto: HOFOR

Beslutningen om at ophæve tilladelsen kommer efter en klage fra Danmarks Naturfredningsforening.

Tilladelsen er nu hjemvist til styrelsen til fornyet behandling.

quote Det kommer til at virke som et stakit

Flemming Petersen (V), udvalgsformand

Energiklagenævnet finder, at der mangler undersøgelser af projektets påvirkning af flagermus.

- Energiklagenævnet har navnlig lagt vægt på, at der er en begrænset viden omkring flagermusenes træk over havet, og at den eksisterende viden, der er, viser, at der forekommer flagermus i Østersøen, skriver nævnet i sin afgørelse.

Derudover ønsker nævnet yderligere afklaring af elementer af projektets rapport om fugle i området.

Politiker: - Det kommer til at virke som et stakit

I Stevns Kommune har man fra starten været skeptisk over for planenerne.

- At møllerne kommer til at ligge så tæt på Stevns er et problem. Det, synes jeg, burde have en større betydning for, om projektet får lov at fortsætte, lød det blandt andet fra Henning Urban Dam til TV 2 Lorry i 2022, da projektet blev præsenteret.

- Det kommer til at virke som et stakit, har udvalgsformand Flemming Petersen (V) fra Stevns tidligere sagt.
- Det kommer til at virke som et stakit, har udvalgsformand Flemming Petersen (V) fra Stevns tidligere sagt.


Heller ikke udvalgsformand Flemming Petersen fra Venstre var begejstret,

- Vi har alle sammen et ønske om den grønne omstilling. Og vi har et ønske om at få sat møller op. Men så store møller så kystnært, det synes vi, er voldsomt, sagde Flemming Petersen (V), der er formand, for Plan, Miljø og Teknik i Stevns Kommune, til TV2 ØST sidste år.

- Det kommer til at virke som et stakit, sagde han.

HOFOR: Vi har levet op til kravene

Nævnets beslutning skaber uvished om projektet. Hofor ønsker at "afklare behovet for supplerende undersøgelser, der kan sikre gennemførelsen af det store projekt".

Jesper Pedersen, områdechef for Vind & Energihandel i Hofor, hævder i en meddelelse, at myndighederne har "ændret praksis" for flagermustælling.

Troldflagermus blandt de arter af flagermus, der findes i Øresund.
Troldflagermus blandt de arter af flagermus, der findes i Øresund. Foto: Mnolf, CC BY-SA 3.0 <http://creativecommons.org/licenses/by-sa/3.0/>, via Wikimedia Commons

Han siger, at "det er vores oplevelse, at vi har levet op til de krav, der er blevet stillet til os".

- Vi vil nu gå i dialog med myndighederne, vores rådgivere og leverandører om næste skridt, siger han i en meddelelse.

Fra Danmarks Naturfredningsforening lyder det, at afgørelsen viser, at der har været "bemærkelsesværdigt mangelfulde" miljøundersøgelser.

- Vi ønsker selvfølgelig, at der kommer fuld fart på den grønne omstilling og udbygning af vindmøller. Men samtidig skal vi tage hånd om naturen og biodiversitetskrisen, siger Lasse Jesper Pedersen, klima- og energipolitisk seniorrådgiver hos foreningen, i en meddelelse.


Nyhedsoverblik