Hvad der lignede slikpapir midt i en udgravning af et palisadeanlæg fra den yngre stenalder på Stevns, viste sig at være en møntskat, som formentlig stammer fra middelalderen.
Jeg troede simpelthen, at nogen havde smidt skriggrønt karamelpapir ude på gravningeng blev lidt irriteret over det
- Jeg troede simpelthen, at nogen havde smidt skriggrønt karamelpapir ude på gravningen og blev lidt irriteret over det. Men så tog jeg et nærmere blik og var lige ved at få et hjertestop, for jeg tænkte: Det er en skat, det er vist ikke noget karamelpapir, siger Mette Madsen, arkæolog og museumsinspektør på Museum Sydøstdanmark.
Mønterne er formentlig fra 1200-tallet, og selvom de er slidte, fortæller Mette Madsen, at der står Valdemar Sejr og Christoffer den 1. på nogle af mønterne. De var begge konger i Vordingborg i perioden.
Møntskat i grøftkanten
Det var i forbindelse med, at sportshallen i Rødvig skulle bygges i vinter, at hele den omkringliggende mark på Rødvigvej skulle undersøges.
Akæologerne fra Museum Sydøstdanmark lavede en lille udgravning i området og fik tildelt en særbevilling fra Slots- og Kulturstyrelsen, da området viste sig at være en dyrkningstruet lokalitet.
Nu har de så fundet mønskatten i jordmulden i grøfkanten, som ifølge arkæologen et usædvanligt fund.
Men så tog jeg et nærmere blik og var lige ved at få et hjertestop
- Det er ikke så tit, at vi finder møntskatter under udgravninger. Det er normalt noget, detektorførerne frembringer med deres detektorer, siger Mette Madsen.
Skat lå frit fremme
Mens der blev gravet i palisadeanlægget, røg nogle af mønterne ud af en brun pose, som de lå i. Mønterne og posen har lignet jordfarven, og det er blandt andet derfor, at man ikke har set mønterne i første omgang. På den måde lå de frit fremme hele weekenden.
- De har ligget eksponeret hele weekenden. Det var først i mandags, at vi opdagde, at skatten lå lige i overfladen i kanten af grøften, siger Mette Madsen.
Fordi mønterne har været udsat for vand og luft, er de nu blevet grønne og har fået en iøjenfaldende farve.
- Det vidner om, at mønterne indeholder en høj koncentration af kobber, forklarer Mette Madsen.
Store dele af posen er ifølge Mette Madsen velbevaret efter så mange år, fordi metal har en konserverende effekt på organisk materiale.
Hele skatten er nu gravet op og bliver sendt til Nationalmuset i København, hvor den bliver konserveret. Hos Museum Sydøstdanmark håber man, at mønterne derefter vil komme tilbage, så man kan udstille dem lokalt.