Danskerne skal forberede sig på at kunne klare sig i tre døgn, hvis der opstår en krise.
Sådan lød budskabet for nylig fra forsvarsministeren og Beredskabsstyrelsen.
Det aktuelle trusselsbillede giver associationer til noget, vi har prøvet før. Nemlig situationen under Den Kolde Krig, hvor Danmark spillede en helt central rolle.
Det vidner de underjordiske gange under Stevns Klint om.
De næsten to kilometer lange gange ligger 18 meter under jorden og er bygget til at modstå atomkrig.
Det militære fort fik navnet Stevnsfort og udgjorde en vigtig brik i Danmarks og NATO’s forsvar under Den Kolde Krig. Det kom til at ligge på netop Stevns, fordi halvøen lå som NATO’s yderste frontlinje, hvis der udbrød krig mellem NATO i vest og Sovjetunionen og resten af den såkaldte Warszawapagt i øst.
- Ved første øjekast er det jo bygningsværket, som er virkelig vanvittigt.
- Men Stevnsfort er jo også historien om en lille nation, der mod sin vilje bliver tvunget ind i denne her store konflikt, som viser sig efter 2. verdenskrig, fortæller Anders Knudsen, der er museumsinspektør på Koldkrigsmuseum Stevnsfort.
Sammen med vært Maria Bernhard dykker Anders Knudsen ned i historien om Stevnsfort i ”Vores vilde fortællinger”. Programmet kan høres på Spotify, Apple Podcasts, eller hvor du ellers hører podcasts.
Stevnsfort blev indviet i 1953, men det stod først helt færdigt i 1955.
Fra Stevnsfort kunne Søværnet overvåge Østersøen og ikke mindst indhente efterretninger om de titusindvis af skibe, der hvert år sejlede forbi.
Formålet var blandt andet at overvåge Warszawapagtens skibe, så man kunne give det længst mulige varsel forud for en eventuel international krise.
Derudover havde Stevnsfort en meget konkret opgave i at beskytte de minefelter, der var udlagt i Østersøen mellem Stevns og Sverige.
- Dem havde man lagt, så man kunne sætte en prop i udsejlingsmuligheden fra Østersøen og ud på Verdenshavene, forklarer Anders Knudsen.
Der blev derfor stillet kanoner op inde på land, som skulle sørge for, at minefelterne blev liggende så lang tid som muligt.
- Hvis der kom nogle fartøjer, som forsøgte at tage minerne op, så skulle kanonerne skyde på de her skibe.
Højanspændt periode
Årene fra 1981-1985 var en særdeles tilspidset periode i Den Kolde Krigs historie.
Forholdet mellem USA og Sovjetunionen var gået drastisk ned ad bakke efter en ellers lang og mere fredelig periode fra 1963 til 1978.
Den primære årsag var, at USA blev provokeret af, at Sovjetunionen brød spillereglerne ved at opruste med missiler, samtidig med at de prøvede at udvide deres indflydelse mod syd.
- Horisonten ser mørk ud. Diplomatiet står stille, og fronterne er meget skarpt trukket op på det her tidspunkt, fortæller Anders Knudsen.
Spændingen kulminerede i 1983, hvor der er indikationer på, at den sovjetiske ledelse anså reel krig som en realistisk mulighed.
På Stevnsfort vælger man i 1981 at nedlægge artilleriet, fordi det er blevet forældet, og fordi man mange steder steder er overgået til missiler i stedet. Danmark og NATO ser dog stadig store potentialer i fortet på Stevns på grund af den fuldt funktionsdygtige og ikke mindst bombesikrede bunker.
- Man synes, det er synd at lade den gå til spilde, så man vælger i stedet at opgradere på kommunikation og overvågning, som jo er supervigtige elementer i både fredstid, men så sandelig også i krig, forklarer Anders Knudsen.
I starten af 80’erne får kommunikations- og overvågningssystemet derfor en gevaldig opgradering og bliver automatiseret på computere.
Fra aktivt fort til museum
Trods den meget tilspidsede situation i starten af 1980’erne skulle der ikke gå mange år, før trusselsniveauet dalede drastisk.
I 1989 faldt Berlinmuren, og efterfølgende fulgte opløsningen af Sovjetunionen.
Det betød også, at Stevnsforts funktion blev overflødig, og i 2000 lukkede det ned og blev til koldkrigsmuseum i stedet for.
Siden da har turister kunnet besøge fortet og få indblik i den unikke koldkrigshistorie, hvor de underjordiske gange i Stevns Klint spillede en central rolle.
Spørgsmålene til guiderne på museet har indtil for ganske nyligt udelukkende handlet om fortiden, men det har ændret sig efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.
- Med denne her situation, hvor vi taler rigtig meget om trusler og krig, så flytter nutiden også ind i gæsternes spørgsmål.
- De spørger, om vi får brug for at genaktivere Stevnsfort, og hvad planerne er. Så det er klart, at vi kan registrere mange flere spørgsmål, som handler om at sætte forsvars- og sikkerhedspolitik ind i en nutidig ramme, siger Anders Knudsen.
Spørger man Anders Knudsen, så tror han dog ikke selv på, at Stevnsfort bliver gjort aktivt igen.
- Men noget kunne tyde på, at vi får brug for noget, der ligner i form af et missilsystem, siger han.
Hør hele historien om Stevnsfort i Apple Podcasts, på Spotify eller hvor du ellers lytter til podcasts.