Ikonisk musical har premiere på historisk slot

Stevns Sommerspil havde tirsdag aften premiere på musicallen Cabaret. Forestillingen opføres på Gjorslev Slot, som har en særlig historie, der forbinder sig til musicallen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tirsdag aften var der premiere på årets forestilling af Stevns Sommerspil.

Det er den ikoniske musical Cabaret, der i en ny udgave bliver opført på Gjorslev Slot på Stevns indtil den 3. august.

Og det er ikke tilfældigt, at lige netop Cabaret er valgt som årets forestilling på slottet.

Musicallen foregår i 1930’ernes Berlin, hvor nazismen tiltager, og Gjorslev Slot gemmer selv på en historie fra 2. verdenskrig.

Nicolaj Cornelius, direktør og kunstnerisk leder hos Stevns Sommerspil.
Nicolaj Cornelius, direktør og kunstnerisk leder hos Stevns Sommerspil. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Under krigen oprettede man modstandsgruppen Distrikt Gjorslev, og Gjorslev blev et omdrejningspunkt for modstandskampen på Stevns, fortæller direktør og kunstnerisk leder hos Stevns Sommerspil Nicolaj Cornelius.

- Godsejeren og godsejerinden køber en fiskekutter og sejler illegal post til Sverige. Senere sejler de også jøder og modstandsfolk til Sverige, fortæller han. 

- De ansætter også en eftersøgt modstandsmand oppe på godskontoret, som passede sit arbejde om dagen og lavede illegalt arbejde om natten.

Her ses godsejerparret stående i slotsgården med amerikanske soldater den 29. maj 1945.
Her ses godsejerparret stående i slotsgården med amerikanske soldater den 29. maj 1945. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Godsejeren blev senere kørt væk fra slottet og gemt i sikkerhed på en fødeklinik i København, fordi han var eftersøgt af Gestapo. 

Refererer til lokalhistorien

Det er andet gang, Stevns Sommerspil optræder på Gjorslev Slot.

Sidste år havde Stevns Sommerspils forestilling ''Mød mig på Cassiopeia'' også reference til det lokale. Manden bag musikken Kai Normann Andersen har nemlig selv boet på slottet.

Og netop det lokale er vigtigt at have med, mener Nikolaj Cornelius.

Læs også
Revy i stor omvæltning - får nyt navn og ny direktør
Læs også
Revy i stor omvæltning - får nyt navn og ny direktør

- Jeg synes, det er klædeligt at gå ind og hylde Stevns og Gjorslev, siger han.

- Sidste år var det den festlige og romantiske forestilling. I år er det så den dramatiske vinkel, og fordi at krigen er så meget nede i de stevnske rødder og den stevnske muld, så lå det lidt til højrebenet at vælge Cabaret. Også fordi modstandsbevægelsen jo har været lige her, hvor vi står.

Derudover mener Nicolaj Cornelius, at musicallens krigstema igen er blevet aktuelt på den politiske dagsorden. 

- De fem hovedkarakterer kan folk spejle sig i. Ser du passivt til, gør du noget aktivt, flygter du, stoler du blindt på fremtiden? Hvad gør du? Det er det gode spørgsmål, siger han. 

75 frivillige hjælper til

Gennem et halvt års tid har hele 75 frivillige hjulpet til for at stable forestillingen på benene. 

- Det har krævet blod, sved, tårer, energi og lyst, fortæller Susanne Elbæk, der er frivillig og med i styregruppen i Stevns Sommerspil.

Susanne Elbæk er frivillig og med i styregruppen i Stevns Sommerspil.
Susanne Elbæk er frivillig og med i styregruppen i Stevns Sommerspil. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

- De sidste 14 dage har der været maks arbejde i døgndrift for rigtig mange af os, siger hun.

Selvom teatret hedder Stevns Sommerspil har forestillingen været truet af det omskiftelige vejr. 

Susanne Elbæk håber derfor, at sommerens regnvejr holder en pause, så publikum kan opleve musicallen i tørvejr. 


Nyhedsoverblik