Stevnsfort, Danmarks atomsikrede klippefæstning på Sydøstsjællands, hvorfra soldaterne overvågede fjenden dag og nat, skal fredes.
Det har Kulturstyrelsen besluttet.
Vigtig del af den danske historie
- Stevnsfort er et særdeles velbevaret militærhistorisk kulturmiljø, der fortæller om de to perioder i Danmarks historie, hvor Den Kolde Krig og frygten for Sovjetunionen var uhyggelig nærværende, siger Kulturstyrelsens direktør, Anne Mette Rahbæk.
Stevnsfort ligger 18 meter nede i klintens kalklag, beskyttet mod angreb med såvel atom som konventionelle våben. Fortet blev bygget i 1952-53.
Fortet skulle vogte over Øresund og være NATO's militære knytnæve mod Warszawapagten og kommunismen.
Forældet i fredstid
Efter Berlinmurens fald i 1989 mistede Stevnsfort sin strategiske betydning, men fortet var dog kampklar endnu et årti, men med nedsat bemanding.
I 2000 lukkede Stevnsfort som militært anlæg og genopstod i 2008 som Koldkrigsmuseum Stevnsfort, der hvert år besøges af ca. 40.000 gæster.
- Stevnsfort er det vigtigste anlæg blandt de syv koldkrigsanlæg på Stevns, som tilsammen markerer Stevns' strategiske placering og centrale rolle i Danmarks og NATO's forsvar, siger museumsinspektør Thomas Tram Pedersen.
Usynligt forsvarsværk
På jordoverfladen er Stevnsfort næsten usynligt.
Den eneste indgang findes i en betonbunker, som er delvis dækket af jord. Herfra fører en 18 meter lang trappe ned i bunden af klinten - en tur, der også er en rejse 63 mio. år tilbage i Jordens geologiske historie.
Stevnsfort har 1,8 km underjordiske gange og er indrettet til at kunne rumme 450 marinesoldater, der bl.a. skulle betjene fortets to store kanoner, som i øvrigt stammer fra et tysk krigsskib fra 2. Verdenskrig.
/ritzau/