Selvom den kolde krig sluttede for mange år siden, så oplever de på Koldkrigsmuseum Stevnsfort en stigende interesse for historien om Danmarks forsvar mod truslen fra øst.
Det begynder jo at ligne noget, vi har set før
- Vi kan i hvert fald mærke en stigende interesse i, hvad gør man, hvis nu, der kommer krig, og hvad kan Danmark stille op ved et angreb udefra, siger museumsdirektør Anders Knudsen og tilføjer:
- Det begynder jo at ligne noget, vi har set før. Der er krig i Europa igen, og vores NATO-allierede Polen grænser op til den ene part i den konflikt (krigen mellem Rusland og Ukraine, red.).
Trods lighedspunkterne er meget dog forandret siden dengang.
Danmark har de seneste årtier nedrustet og har for eksempel i dag intet landbaseret luftforsvar.
Eneste eksemplar i Europa
Det havde man for 40 år siden, hvor Forsvaret på netop denne dato, den 1. april 1984, placerede et sådan system på Stevnsfortet.
Det var den såkaldte HAWK-eskadrille 541, en flåde på cirka 50 lastvogne med 36 missiler, hvis fremmeste opgave var at nedskyde fjendtlige fly, der foruden Stevns blev placeret på yderligere tre lokationer på Sjælland.
- Systemet er simpelthen gearet til at skyde flyvemaskiner ned, fortæller Mogens Saabye Nielsen.
Han er forhenværende taktisk kontrolofficer i HAWK-eskadrillerne, hvor han brugte 25 år af sin i alt 40 år lange karriere i det danske Forsvar.
Fjenden var på dette tidspunkt Sovjetunionen og de øvrige medlemmer af Warszawa-pagten.
- Det var et ganske glimrende system. Det blev selvfølgelig moderniseret løbende, og da det blev lukket i 2000, var det et topmoderne dansk system, siger Mogens Saabye Nielsen og tilføjer:
- Og til det formål er det et forholdsvist billigt system og billigt missil.
Derfor ser man også, at både Spanien og USA senest har doneret lignende systemer til Ukraine, påpeger Mogens Saabye Nielsen.
I årene efter murens fald blev HAWK-eskadrillen afviklet, og det eneste tilbageværende eksemplar kan i dag ses på Stevnsfortet.
- Det er en helt unik historie, vi kan fortælle her, fortæller Anders Knudsen.
Rundt om i Europa fandtes der under den kolde krig flere end 100 lokationer i stil med det, som blev installeret på Stevnsfortet i foråret 1984.
- Det er det eneste sted i Europa, hvor man i dag kan se udstyret udstillet, siger Anders Knudsen.
Linjerne er klippet
Selvom det eneste danske landbaserede luftforsvar i dag står på museum, så er det ikke usandsynligt det igen bliver aktuelt.
Sådan lyder vurderingen fra Hans Peter Michaelsen, der er uafhængig forsvarsanalytiker og guide på Stevnsfortet.
- Jeg vil ikke sige risikoen er stor – men der er en risiko nu, som ikke var der før Ukraine-krigen startede, siger han og tilføjer:
- Det er et af de områder, hvor forsvaret virkelig trænger. Det kræver, at man får nogle luftforsvars-missilsystemer, der er mere moderne end dem, der står udstillet her på Stevnsfortet i dag.
Selve Stevnsfortet kommer dog ikke i aktiv tjeneste igen.
- Det oprindelige Stevnsfort er forældet, artilleriet er fra 1936 og alle kommunikationslinjer ind og ud af fortet er kappet. Så det er mange år siden, det er aktuelt, siger Anders Knudsen.
- Men de ville kunne placeres i nærheden af Stevns – for det er lige ud mod Østersøen – og et godt sted, hvis man skal beskytte København, supplerer Hans Peter Michaelsen.