Lodsejere jubler: Fredning af Stevns Klint kendt ugyldig

Fredningen af Stevns Klint er ugyldig. Sådan lyder en opsigtsvækkende dom fra Retten i Roskilde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Miljø- og Fødevareklagenævnet skal anerkende, at fredningen af Stevns Klint er ugyldig.

Det slår Retten i Roskilde fast i en opsigtsvækkende dom tirsdag.

Baggrunden for dommen er et søgsmål anlagt af 55 lodsejere langs klinten. Lodsejerne har været utilfredse med, at man i forbindelse med fredningen af klinten i 2021 besluttede, at der skulle etableres en 25 meter bred bræmme langs klinten.

En bræmme, der gik hele vejen langs den 20 kilometer lange fredning fra Bøgeskoven på  Nordstevns og til Rødvig på Sydstevns.

Frank Elmer, talsmand for lodsejerne langs klinten, er glad og lettet over dommen.
Frank Elmer, talsmand for lodsejerne langs klinten, er glad og lettet over dommen. Foto: Camilla Bøgeholt Lund - TV2 ØST

Fredningen langs klinten skulle beskytte den særlige naturtype kaldet "næringsfattigt kalkoverdrev". Men det har ikke været dokumenteret, at fredningen var nødvendig, mener Retten i Roskilde.

- Retten fandt, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation, der understøtter nødvendigheden af fredningen for at bevare og fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev, lyder det i dommen.

Forening: Nu kan landmænd få deres jord tilbage

Det er medlemmerne af "Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti", der har anlagt sagen mod Miljø- og Fødevareklagenævnet. Her er formand Frank Elmer yderst veltilfreds med dommen. Han mener nemlig, at den type natur, som fredningen skulle beskytte, slet ikke har eksisteret langs det fredede område.

- Det betyder, at landmændene får deres jord tilbage og kan dyrke det. Det kan alle i Danmark være glad for. Det giver ingen mening at frede områder og lægge det ud til en type natur, der aldrig har været der. Det er noget af Danmarks dyreste landbrugsjord, man har taget ud.

Foruden selve klinten har man fredet en 25 meter bred bræmme langs klinten, hvor lodsejerne ikke har måtte dyrke jorden. Det må de nu igen.
Foruden selve klinten har man fredet en 25 meter bred bræmme langs klinten, hvor lodsejerne ikke har måtte dyrke jorden. Det må de nu igen. Foto: Camilla Bøgeholt Lund - TV2 ØST

Fredningen skulle også beskytte den trampesti, som lodsejerne langs kysten ellers frivilligt gik med til at etablere flere år tidligere. Heller ikke den del af fredningen var der dog grundlag for, mener retten.

- Retten fandt endvidere, at offentlighedens adgang til området også fremadrettet kan opnås gennem frivillige aftaler med lodsejerne, som det har været tilfældet siden 2005, lyder det i dommen.

Frygter ikke ankesag

Dommen kan ankes, men Frank Elmer og de øvrige lodsejere er ganske fortrøstningsfulde.

- Vi fejrede det herfra, som om det er et punktum. Kommer der en ankesag, er jeg meget fortrøstningsfuld, siger Frank Elmer og fortsætter:

- Nu glæder jeg mig til at få et ordentligt samarbejde med kommunen om den her verdensarv (klinten, red.). Meget er sat standby, fordi vi har været uenige om fredningen. Fredningen kom som en tyv i natten, og vi ved nu, at den skete på en forkert baggrund, siger han.

Sagen blev afgjort af tre dommere, der alle var enige om udfaldet.

Fredningen af Stevns Klint

Første gang spørgsmålet om fredningen af Stevns Klint blev taget op, var tilbage i 2004. Siden har Danmarks Naturfredningsforening, lodsejerne og kommunalpolitikerne været uenige i sagen.

I 2014 blev Stevns Klint erklæret Verdensarv af UNESCO.

I januar 2015 besluttede kommunalbestyrelsen at påbegynde arbejdet for en fredning af klinten. Senere splittede beslutningen kommunalbestyrelsen og særligt borgmesterpartiet Venstre. Den daværende borgmester, Mogens Haugaard, var længe fortaler for en fredning, men i marts 2015 trak han sin opbakning til planerne, og senere forlod han partiet Venstre. Han oprettede efterfølgende sit eget parti, Nyt Stevns.

Da kommunalbestyrelsen i september 2015 så skulle stemme om, om man ville have fredet Stevns Klint, blev det kun til et snævert flertal for en fredning. 8 ud af 19 bestyrelsesmedlemmer stemte nemlig imod en fredning.

I februar 2021 - efter fem års arbejde – kunne Stevns Klint officielt kategoriseres som fredet. Samtidig blev der betalt 5,5 millioner kroner til 42 berørte lodsejere. Langt størstedelen af erstatningen betalte staten, mens Stevns Kommune skal betale 550.000 kroner.

Fredningen omfattede en cirka 20 kilometer lang strækning, der løber langs Trampestien fra Bøgeskoven til Rødvig, og en 25 meter dyrkningsfri bræmme, som går fra kysten og ind i landet.

I september 2021 stævnede 55 lodsejere Miljø- og Fødevareklagenævnet i en civil retssag ved Retten i Roskilde. Det skete efter, at Procesbevillingsnævnet gav lodsejere fri proces til at søge fredning af Stevns Klint omgjort.

23. maj 2023 blev fredningen af Stevns Klint kendt ugyldig i en dom fra Retten i Roskilde.


Nyhedsoverblik