Det er langt fra alle, der er tilfredse med den fredningsafgørelse for Stevns Klint, der ligger på bordet.
I maj afgjorde Fredningsnævnet for Østsjælland, at klinten skal fredes, og hvordan den fredning skal være.
Den afgørelse har resulteret i syv klager.
Det viser en aktindsigt, som TV ØST har fået hos Miljø- og Fødevareklagenævnet, som er det nævn, der behandler klagerne over fredningen.
Hvis fredningsforslaget går igennem, så kan folk komme til at gå lige dernede på det stykke græs, uden at jeg har noget at skulle have sagt, siger han og peger ud på sin grund.
En af klagerne er Erik Schutt, hvis grund ligger helt ud til klinten.
- Hvis fredningsforslaget går igennem, så kan folk komme til at gå lige dernede på det stykke græs, uden at jeg har noget at skulle have sagt, siger han og peger ud på sin grund.
Alle er utilfredse med bræmme
Det er tre privatpersoner, Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Botanisk Forening og Dansk Ornitologisk Forening, der har klaget over fredningen.
Når man dyrker konventionelt landbrug i Danmark, så foregår det ved hjælp af sprøjtemidler og gødning, og det er der problemet ligger.
Natur- og dyreforeningernes klager går på den 25 meter bræmme, der skal være ud til selve klinten.
Bræmmen skal sikre, at den trampesti, der løber langs klinten bevares, og hvis noget af klinten styrter i havet som følge af vejr og vind, så vil der stadig være noget jord, stien kan løbe på.
Men foreningerne er uenige i Fredningsnævnets bestemmelse om, at bræmmen gerne må dyrkes, sprøjtes og gødskes af grundejerne.
De mener, at den særlige natur på klinteprofilen har behov for mindst 25 meters afstand til landbrug.
- Når man dyrker konventionelt landbrug i Danmark, så foregår det ved hjælp af sprøjtemidler og gødning, og det er der problemet ligger, siger Michael Kruse, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening på Stevns og fortsætter:
- Hvis man sprøjter får man nogle dampe, som rammer ved siden af, og dermed ødelægger kvaliteten af kalkoverdrevet, og det samme gælder, når landmændene spreder gylle.
Lodsejere: Erstatningerne er for små
Omvendt mener foreningen af lodsejere, at hele fredningen er unødvendig, og at fredningskendelsen derfor er ugyldig.
Hvis den alligevel bliver gennemført mener lodsejerne ikke, at de erstatninger, de får, er store nok i forhold til den gene, de får.
En 25 meters bræmme betyder faktisk en stor værdiforringelse for nogle af ejendommene, der ligger herude, og det er der på ingen måde blever taget højde for i erstatningerne.
Lige nu er det nemlig lodsejerne selv, der bestemmer, hvor Stevns Klint Trampesti - en cirka 20 km. natursti langs Stevns Klint - skal ligge.
Men bliver en bræmme på 25 meter en realitet, betyder det, at stien kan rykkes op til 25 meter længere ind på lodsejernes jord.
- En 25 meters bræmme betyder faktisk en stor værdiforringelse for nogle af ejendommene, der ligger herude, og det er der på ingen måde blever taget højde for i erstatningerne, siger Frank Elmer, som er formand for Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti.
Lodsejer: Jeg vil gerne have et privatliv
De privatpersoner, der har klaget, er enten på linje med Lodsejerforeningen eller de tre natur- og dyreforeninger.
En af privatpersonerne er Erik Schutt fra Højerup på Stevns. Han frygter, at trampestien med en fredning kan blive flyttet længere ind på hans grund.
- Sidste år var der 60.000 mennesker, der gik på den trampesti, så det er rigtig mange. Jeg synes, det er dejligt, men jeg vil stadigvæk gerne have et privatliv.
Klagefristen for fredningen af Stevns Klint var fredag d. 2. juni.