Det er det færreste, der ønsker at blive blitzet af politiets fartkontrol.
Men måske gør kærlighed virkelig blind, fordi lørdag fik politiets ATK-vogn, der måler fartbilister, en noget anderledes opgave under en måling på Stevns.
Det er ikke normalt, og jeg har i hvert fald ikke set det før
Et nygift par kom pludselig forbi ATK-vognen og spurgte, om de måtte få taget et bryllupsbillede ved bilen.
- Det kunne vi ikke sige nej til. Endnu engang hjertelig tillykke til Linette og Kenneth med bryllupsdagen, skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Hos Midt- og Vestsjællands Politi, oplyser pressevagten, det ikke er normalt, at ATK-vognens personale tager bryllupsbilleder.
- Nej, det er ikke normalt, og jeg har i hvert fald ikke set det før, siger pressevagten.
Opstillede fotovogn på blind vej
Det er ikke første gang, at ATK-vognen hos Midt- og Vestsjællands Politi kommer på en anderledes opgave.
Tilbage i marts skabte det stor undren blandt beboerne langs en blind vej på Stevns Nimgårdsvej i Strøby Egede, da politiet valgte at opstille en fotovogn på strækningen.
- Du kan ikke køre 60 kilometer i timen på den vej Det kan ikke lade sig gøre, og du ville ende inde i hækken, sagde Allan Lütken, der bor på vejen, dengang til TV2 ØST.
Senere viste det sig dog at være en fejl, at ATK-vognen var opstillet på Nimgårdsvej.
En borger havde opfordret politiet til at holde på den pågældende vej og måle farten på Kystenvejen, hvor der ifølge borgeren køres alt for hurtigt.