Nyt besøgscenter på Stevns tager form – her skal 66 millioner års historie fortælles

Efter syv års arbejde begynder det nye besøgscenter på Stevns at tage form. Om bare ti måneder skal publikum inviteres indenfor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På Stevns Klint er byggeriet af et nyt besøgscenter godt på vej. Det er her, historien om Stevns Klint skal fortælles og ikke mindst historien om det, som er hele grunden til, at klinten på det østlige Sjælland i 2014 blev klassificeret som UNESCO-verdensarv:

Et tyndt lag fiskeler, der gemmer historien om en enorm meteor, der førte til massedød og dinosaurernes uddøen for 66 millioner år siden.

- Det er en milepæl for Stevns Klint, at vi laver det her besøgscenter. Stevns Klint blev UNESCO-certificeret i 2014, og nu bygger vi det her besøgscenter, siger Steen Bonke Sørensen, der for nyligt blev ansat som direktør for det nye besøgscenter.

Hans opgave bliver at fremme kendskabet til stedet og dets fortælling og tiltrække mange nye besøgende.

- Det fortæller en fantastisk historie. Det fortæller lige præcis historien, om meteoren, der rammer jordens overflade, og så finder man for 50 år siden ud af, hvad der ligger i det her fiskeler, fortæller Steen Bonke Sørensen.
- Det fortæller en fantastisk historie. Det fortæller lige præcis historien, om meteoren, der rammer jordens overflade, og så finder man for 50 år siden ud af, hvad der ligger i det her fiskeler, fortæller Steen Bonke Sørensen. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

- Lige nu er vi der, hvor vi har gravet hullet – og så har vi nivelleret det, og nu er vi ved at lægge sand, og om to uger lægger vi stålnet og begynder at støbe selve fundamentet, fortæller han.

Læs også
Besøgscenter skal fortælle om massedød - nu er direktøren ansat
Læs også
Besøgscenter skal fortælle om massedød - nu er direktøren ansat

Om ti måneder skal besøgscenteret efter planen stå færdigt til de første publikummer:

- Her fortæller vi historien om perioden før meteornedslaget, hvad der sker under meteornedslaget, og hvad der sker bagefter op til i dag.

Håber på flere turister

Det er syv år siden, at Stevns Kommune besluttede, at et besøgscenter skulle bygges på Stevns.

Til projektet er der blevet rejst 80 millioner kroner ved fonde til selve bygningen, som kommer til at strække sig over et 1800 kvadratet meter stort område i Boesdals Kalkbrud, lidt uden for Rødvig.

Sådan her kommer besøgscentret efter planen til at se ud.
Sådan her kommer besøgscentret efter planen til at se ud. Foto: Praksis Arkitekter

Og at museet skal ligge netop her er der en helt særlig grund til, fortæller borgmester Anette Mortensen (V).

- Det har været en del af vores strategi at få flyttet turismen lidt ud på Stevns Klint. Havde vi placeret det hele i Højerup, hvor vi i forvejen har mange gæster, så er det også en lille landsby, vi skal passe på, siger hun og tilføjer:

Læs også
Det fås ikke bedre end ved Stevns Klint
Læs også
Det fås ikke bedre end ved Stevns Klint

- Man kan måske endda bruge flere dage her, for vi både har et koldkrigsmuseum, vi får et besøgscenter, vi har Stevns Fyr og en kirke, som faldt ned i 1928 – så i virkeligheden er der mange ting at se her.

Allerede i dag besøger 100.000 mennesker hvert år Stevns Klint.


Nyhedsoverblik